Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Panama- kabalen

Hvert land må indrette sig med offentligt finansieret velfærd og dermed skattetryk af en størrelse, som det nu vil. Det må imidlertid foregå med åbne kort og inden for myndighedernes kontrol.

De mange millioner dokumenter fra et advokatkontor i Panama, som verdens medier i denne uge er blevet forsynet med historier fra, har påny kastet lys på en grim variant af grådighed: Selv meget velhavende og magtfulde mennesker vil tilsyneladende gå langt for at undgå at bidrage med deres andel til samfundet. Der findes åbenlyst også lovlige grunde til at investere rundt om i verden. Men når statsledere og ejere af større eller mindre selskaber personligt deponerer penge i lande, som tilbyder at skjule dem for andre myndigheders øjne, vil det nok sjældent være med noble motiver. Selv om de aldrig selv kommer til at mangle salt på bordet, tåler de ikke at blive »berøvet« en andel af formuen. Sådan synes tankegangen at være. I stedet kriminaliserer de sig gennem skuffeselskaber og lyssky transaktioner, og deres rådgivere, advokater og banker, inkriminerer sig selv ved at deltage i snyderiet eller ved at lukke øjnene for den beskidte kabale, de deltager i.

De fleste af os vil gerne betale lidt mindre i skat og have lidt mere tilbage til os selv. Men grådighed i form af skattesnyd er en parasit på samfundet, på alle os andre - lovlydige privatpersoner og virksomheder - som betaler det, som lovgiverne på demokratisk facon har bestemt, at vi skal yde til den fælles kasse. Det er legitimt at argumentere for, at skatten skal være lavere, for den er i lande som Danmark med til at kvæle initiativ og vækst. Der en også hvid rådgivningsindustri for at gøre skattebetaling så lav som muligt inden for lovlige rammer, og de kan såmænd være svære nok at navigere indenfor. At oprette selskaber i skattely under løfte om anonymitet eller med stråmænd som frontfigurer er imidlertid langt ude over gråzonerne.

Der findes kun én metode til at standse trafikken af formuer til verdens finansielle Bermuda-trekanter: Et hårdt og kontant internationalt pres på disse lande. De skal rammes på handel og politisk indflydelse. Det har før hjulpet i forhold til hemmelighedsfulde lande som Schweiz og Luxembourg, hvor bankerne under pres fra bl.a. USA, Frankrig og Tyskland delvist har ændret kurs. Velhavere skal nu dokumentere, at de har gjort rent bord over for deres hjemlandes skattemyndigheder, ellers er de ifølge bankerne ikke længere velkomne på marmorgulvene. I forbindelse med en redning af Cyperns banker under finanskrisen fik landet sat tommelskruerne på og tvunget til at ændre på i hvert fald dele af bankmodellen. Imidlertid er der fortsat kritik af lande som Luxembourg, og der er også forbindelser til Europa fra andre lande, hvor det stadig er muligt at skjule penge. For eksempel er Storbritanniens oversøiske områder som De Britiske Jomfruøer, Gibraltar og Cayman Islands stadig højt på listen over verdens skattely.

Aktualiseret af papirerne fra Panama lød det da også torsdag fra EUs skattekommissær Pierre Moscovici, at der er behov for et mere kontant opgør med lande, der lægger territorium til omgåelse og hemmeligholdelse. Der må gerne være forskel på skattesatser. Hvert land må indrette sig med offentligt finansieret velfærd og dermed skattetryk af en størrelse, som det nu vil. Det må imidlertid foregå med åbne kort og inden for myndighedernes kontrol. Skattely har kun som formål at få penge til at forsvinde fra Jordens overflade.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.