Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Opgøret med den store afdannelse

»Gennem de seneste 10-20 år synes bevidstheden at have bredt sig om det dannelsestab, der fulgte af uddannelsesrevolutionen.« Arkivfoto: Scanpix
»Gennem de seneste 10-20 år synes bevidstheden at have bredt sig om det dannelsestab, der fulgte af uddannelsesrevolutionen.« Arkivfoto: Scanpix

Måske tænker vi ikke så meget over det, men vi lever i slipstrømmen fra to revolutioner. Dels 68-revolutionen, der gjorde op med gamle autoriteter og mønstre, ikke mindst i skolerne og på uddannelsesinstitutionerne. Dels den digitale informations-revolution, der har givet mennesker over hele kloden adgang til alt – nu. Alle data, al viden, alle informationer.

Ideelt set havde de to revolutioner medført en historisk demokratisering af al viden og en hidtil uset oplysningsæra. Men revolutionære idealer viser sig altid at være utopier. Resultatet blev et andet. Man kan vel skildre det således: Aldrig har så mange haft så dyb viden om så lidt.

Nu vil undervisningsminister Merete Riisager (LA) gøre op med det dannelsestab, som afskaffelsen af den sorte skole medførte. Den sorte skole er i dag et begreb, der mest benyttes som skræmmebillede, hvis nogen formaster sig til at efterlyse mere faglighed i folkeskolen. Men ingen – åbenlyst heller ikke undervisningsministeren – ønsker sig tilbage til den sorte skoles tyranni, afstraffelsesmetoder og kæft, trit og retning. I stedet er det værd at pege på, hvad man nok endte med at kaste ud med badevandet, da 68-revolutionen rullede hen over uddannelsessystemet.

Gennem de seneste 10-20 år synes bevidstheden at have bredt sig om det dannelsestab, der fulgte af uddannelsesrevolutionen. Trods al den kritik, der med rette kan rejses af den seneste folkeskolereform, så betoner den modsat en række tidligere reformer netop behovet for mere faglighed i skolen. Merete Riisager, som har været meget kritisk over for folkeskolereformen, vil klogt nok ikke rulle den tilbage. Men snarere bygge ovenpå for at finde tilbage til det vigtigste, det mest nødvendige og det grundlæggende i al undervisning, i al oplysning. Som hun udtrykker det: »Hukommelsesbaseret viden, indlæring, forståelse og indsigt er helt afgørende for dannelsesbegrebet og dannelsen af den myndige borger.« Det har hun helt ret i. Selv lærerformand Anders Bondo Christensen giver hende »langt hen ad vejen« ret. Noget synes at ske. Et opgør med den store afdannelse.

Det er på høje tid. Forhåbentlig er det ikke for sent. For som nævnt kom uddannelsesrevolutionen ikke alene. Den fulgtes af den digitale medierevolution, hvor den moderne borger nu – med de sociale mediers enorme vækst – kan hengive sig til det grusomt uoplyste liv i ekkokamrene. Hvor det, der mangler, er kontekst, præcis som i en folkeskole, der for længe prioriterede projektmageri og tværfaglighed over basal viden. Forudsætningen for dannelse er kontekst. Forudsætningen for kontekst er viden og indsigt, der rækker ud over ens egen verden, egne erfaringer og egne umiddelbare interesser.

Efter den digitale medierevolution har vi selv et stort ansvar for ikke at lide afdannelsens fortabelse i de sociale mediers malstrøm. Efter uddannelsesrevolutionen i 68 og frem er det i høj grad en samfundsopgave og en politisk opgave at rette op og finde tilbage til skolens væsentligste formål. Det er godt, at Merete Riisager nu sætter det så markant på dagsordenen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.