Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Ny bedrøvelig PISA-måling må få konsekvenser

Det kniber for mange indvandrerbørn at være på niveau med børn af danske forældre i dansk, matematik og naturfag. Arkivfoto: Steffen Ortmann
Det kniber for mange indvandrerbørn at være på niveau med børn af danske forældre i dansk, matematik og naturfag. Arkivfoto: Steffen Ortmann

Det er desværre ikke noget nyt fænomen, at indvandrerbørn klarer sig dårligt i skolen. Og lige præcis derfor er det så bedrøveligt, at den seneste PISA-måling – PISA Etnisk 2015 – netop har konstateret, at tosprogede elever er halvandet år bagefter etnisk danske børn i fagene dansk, matematik og naturfag. Når det samtidig er sådan, at børn af anden generation, som er født i Danmark, ikke klarer sig bedre i den danske skole end første generation, som er kommet hertil senere, er der tale om en fiasko af de helt store for integrationen. Forskellene mellem indvandrerbørnene og deres danske klassekammerater er med undervisningsminister Merete Riis­agers ord »alarmerende store.«

Og det er jo ikke sådan, at der ikke har været gjort noget, og at emnet ikke har været på den politiske dagsorden. Tværtimod. I Aarhus har man kørt skolebørn rundt i busser for at sikre en bedre fordeling, i København har man fordelt økonomiske midler til fordel for skoler med mange indvandrere. Der er etableret særlig undervisning for tosprogede, treårige børn i børnehaven bliver sprogtestet, og pædagoger og lærere uddannes til at tackle de særlige udfordringer med integration i skolen. Så måske er det tid til at se bæstet i øjnene, konstatere alt det, der ikke har virket, og gøre noget mere radikalt.

Vi ved, at klassekammeraterne har en stor effekt på elevernes indlæring. Klasser og skoler med en meget høj andel af tosprogede elever fungerer ikke godt, og niveauet trækkes ned til ulempe for alle. Det frie skolevalg er en vigtig grundpille i den danske folkeskole, som i videst muligt omfang bør bevares. Men for at sikre en større spredning af de etniske elever er det nødvendigt at diskutere, hvordan man kan sætte et loft over, hvor mange tosprogede, der kan være på en skole.

Når integrationen fejler i skolen, i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet, har det både store menneskelige, kulturelle og økonomiske omkostninger. Hvis en mere konsekvent spredning af tosprogede med et loft på eksempelvis 33 procent kan få flere til at klare sig bedre i skolen, vil det på længere sigt give en stor gevinst for samfundet. Det vil modvirke parallelsamfund og betyde, at flere bidrager.

Samtidig er det dog vigtigt at understrege, at det er forældrenes ansvar, at deres børn lærer dansk og kan fungere i den danske folkeskole. PISA-undersøgelsen viser ikke overras­kende, at de indvandrerbørn, der taler dansk hjemme, klarer sig langt bedre. Alt for mange møder op første skoledag og har ikke lært dansk i et tilstrækkeligt omfang, hvilket sætter dem tilbage i forhold til klassekammeraterne lige fra begyndelsen.

Hvis der er én ting, som flere årtiers elendig integration og laden stå til har lært os, så er det, at vi har været alt for dårlige til at stille krav. Af angst for at blive kaldt racister eller »støde fremmede kulturer« har vi undladt at gøre indvandrerforældrene klart, hvilke krav og forventninger, der stilles til at have børn i den danske folkeskole. Det skal være slut nu. Når anden generation af indvandrere, som er født og opvokset i Danmark, ikke klarer sig bedre end første generation, så er der noget helt galt, og det tyder på, at der er noget, disse forældre ikke har forstået.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.