Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Når kommunen skal få dig op om morgenen

»At henvise folk til ensomhed, distriktspsykiatri og socialpædagogisk støtte er heller ikke opskriften på en selvhjulpen fremtid.«

Modelfoto: Scanpix
Modelfoto: Scanpix

Almindelige, voksne, arbejdende danskere ved formentlig ikke, om de skal grine eller græde over Berlingskes beretning torsdag om, at kommunerne sidste år måtte bruge 5,8 milliarder kr. på socialpædagogisk støtte. I praksis vil det sige f.eks. hjælp til, at danske borgere kan komme ud af sengen om morgenen, gå i bad og børste tænder, lære at tage bussen til arbejde eller skole. For de fleste mennesker helt normale rutiner, som man almindeligvis forudsætter, at man har lært, inden man forlader barndomshjemmet.

Men det »normale« gælder ikke her. For mange af de mennesker, som modtager socialpædagogisk støtte, er barndomshjemmet et mentalt fallitbo præget af sygdom og opgivenhed, og de er selv udstyret med en af de efterhånden ganske mange psykiske diagnoser. Man kan undre sig over omfanget af problemerne, men man skal ikke betvivle, at et stort antal danskere har et reelt behov for hjælp til helt dagligdags gøremål. Der er ikke noget galt i, at vi med velfærdsstatens hjælpemidler forsøger at samle dem op, som ikke er i stand til at klare sig selv.

Det gode spørgsmål er, hvordan det kan gå til, at vi efter et halvt århundrede med stigende velfærdsydelser og en perlerække af sociale tiltag ikke er nået længere, end at godt 41.000 medborgere ifølge en undersøgelse fra KL har behov for hjælp til f.eks noget så enkelt at stå op om morgenen?

En tredjedel af dem, der får socialpædagogisk støtte, har kontakt til psykiatrien. Det kan være noget af forklaringen, at en del af de mennesker, som tidligere var lukket inde på institutioner, nu er, om man så må sige, lukket ud i samfundet og i større eller mindre omfang overladt til sig selv. Den udvikling, som er foregået siden 1970erne, har der været megen diskussion om. De store institutioner er i mange henseender et trist kapitel i dansk socialhistorie, selv om de udgjorde et fremskridt i forhold til tidligere tider. Men at henvise folk til ensomhed, distriktspsykiatri og socialpædagogisk støtte er heller ikke opskriften på en selvhjulpen fremtid.

Men ser man bort fra de mange tilfælde, hvor unge og voksne er ude af stand til at klare sig selv, må man virkelig undre sig over, at det i et land med et omfattende net af børneinstitutioner, offentligt betalt folkeskole, sundhedsplejersker, pædagoger, socialrådgivere, lærere, praktiserende læger med meget mere, er nødvendigt at bruge over fem milliarder skattekroner på at hjælpe halvvoksne og voksne mennesker med gøremål, som de fleste vil betragte som ganske banale.

Uden at være en kritik af den faktiske, socialpædagogiske indsats, som leveres – den er sikkert udmærket – rejser det spørgsmål om selve velfærdssamfundet, og hvad vi får for de penge, vi betaler til det. Regnestykket er jo, at det arbejdende mindretal af befolkningen solidarisk betaler halvdelen af sin indtægt til bl.a. omfordeling hos det ikke-arbejdende flertal. Det sker uden det helt store mukkeri.

Til gengæld synes der at være stadigt voksende tvivl om effekten af denne omfordeling – udover det evige krav om stigende offentlige udgifter. For den nye borgerlige regering ligger der en oplagt opgave i at undersøge omfanget af velfærdsydelser, effekten af dem, og om pengene måske kunne bruges bedre end til offentligt finansieret morgenvækning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.