Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Når det regner i Tyskland, drypper det i Europa

Tysklands kansler, Angela Merkel.
Tysklands kansler, Angela Merkel.

Da de tyske regeringsforhandlinger forleden brød sammen, kunne man nærmest høre det tilbageholdte åndedræt blandt en lang række europæiske statsledere, mens enkelte sandsynligvis var mindre kede af udviklingen.

Spørgsmålet om, hvordan Tysklands næste regering kommer til at se ud, er nemlig af afgørende betydning langt ud over landets grænser.

Hidtil var håbet, at den såkaldte Jamaica-koalition bestående af Angela Merkels CDU, det bayerske søsterparti CSU, De Grønne og det liberale FDP ville nå til enighed og dermed sikre et solidt fundament for Merkels næste periode som kansler. Og det selv om den store koalition mellem CDU/CSU og socialdemokraterne, der ad flere omgange har sikret politisk stabilitet i Tyskland i mange år, øjensynligt er afgået ved døden, ligesom det stærkt indvandrings- og EU-kritiske AfD er strøget ind i Forbundsdagen med godt 12 procent af stemmerne.

Hvis der er noget, Europa har brug for, er det et politisk stabilt Tyskland med en stærk kansler, der har blikket rettet mod Bruxelles og fremtiden for det europæiske projekt.

Unionen kæmper netop nu med så mange udfordringer, at det kræver stålsat lederskab og enighed i det europæiske maskinrum, hvis man skal gøre sig håb om at overkomme dem: Storbritanniens beslutning om at forlade EU, usikkerheden om det politiske lederskab hos Europas bedste ven og vigtigste allierede, USA, den til stadighed mere sprængfarlige situation i Mellemøsten, migrantkrisen og ikke mindst et Rusland, der synes opsat på at undergrave Vestens demokratier for enhver pris.

Det tyske valg blev i tiden op til udråbt til at være det kedeligste i lang tid, fordi det virkede soleklart, at Merkel ville få en solid valgsejr, og at hun kunne fortsætte i kanslerstolen uden den store slinger i valsen.

Det passede de fleste europæiske statsledere rigtig godt. Det store håb for at klare førnævnte problemer har været en fransk-tysk alliance med pondus og ambitioner for en ny, mere handlekraftig union, der forhåbentlig også kunne lægge en dæmper på tidens voksende EU-modstand i mange medlemslande.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har hele tiden haft store planer for Europa, men han ved godt, at han ikke har en kinamands chance for at få dem gennemført uden Tyskland. Hidtil har Macron og unionens øvrige støtter nærmest betragtet dannelsen af Merkels nye regering som formalia, der bare skulle overstås, så man for alvor kunne komme i gang med arbejdet. Desto større er deres chok over de sammenbrudte tyske forhandlinger.

Nogle kommentatorer er så småt begyndt at tale om enden på Merkels tid som kansler. Hun har dog tidligere vist sig i stand til at kæmpe sig tilbage efter fejltrin, f.eks. efter sin herostratisk berømte udtalelse »Wir schaffen das« i forbindelse med migrantkrisen.

I 12 år har Merkel som stærk kansler ikke kun arbejdet for Tyskland, men været EU en sand ven, der har hjulpet unionen ud af mange kriser – og forhindret flere endnu. En sådan har Europa i den grad brug for nu.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.