Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Når åndsfyrster skejer ud

Foto: Jens Nørgaard Larsen, Thomas Lekfeldt og NIELS AHLMANN OLESEN.
Foto: Jens Nørgaard Larsen, Thomas Lekfeldt og NIELS AHLMANN OLESEN.

Jeg ville aldrig stemme på den lille, pæne bøssedreng! Sådan sagde Søren Krarup om Frankrigs kommende præsident i Debatten på DR2 mandag aften. Og så brød harmen ellers løs på de sociale medier.

Der er nok at forarges over for tiden. Kort forinden havde forfatter Carsten Jensen beskrevet MF Naser Khader med følgende affaldsmetafor på Facebook: »Den yderste højrefløj i dansk politik er en menneskelig skraldespand, og på bunden af skraldespanden, i dens allermest gærende ildelugtende lag finder vi Naser Khader.«

Mange husker nok også, hvordan kommentator David Trads og formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, for ikke så længe siden anklagede hinanden for at være »klam«, et »usselt pjok«, »racist« og ligefrem »landsforræder«. Det var også en uskøn omgang.

Vi har diskuteret den gode tone i årevis. Mange mener, at den er blevet værre og forestiller sig, at politikere i en tid før TV-debatter og Facebook var de rene dydsmønstre. At de sociale såvel som asociale medier har forstærket en tendens til skidtsnak, og at alting var bedre i gamle dage, ikke mindst den offentlige debat.

Det er der imidlertid ikke meget, der tyder på. Både Georg Brandes og Klaus Rifbjerg overhældte deres ideologiske modstandere med lidt af hvert, og som deltager i den offentlige debat har man til alle tider måttet tåle et par hårde ord. Men naturligvis er der en grænse, og den kan de fleste se, at Krarup, Trads, Jensen og Vermund har overtrådt.

Uanset ståsted, i øvrigt. Det er ellers ofte sådan, at vores forargelse er selektiv. At vi forarges mere over mennesker, som vi er ideologisk uenige med, mens vi tager let på fornærmelser af politiske modstandere. Mange mente således, at det var sjovt, da digteren Yahya Hassan for et par år siden stillede sig op i Debatten på DR2 og insinuerede, at Pia Kjærsgaard havde givet ham et blowjob, men havde han sagt det samme om Zenia Stampe, havde det været vammelt og sexistisk.

Den forargelse, der har ramt Krarup og Jensen, er politisk farveblind. I stedet betragter et flertal med vemod de to mænd, som tidligere var en slags åndsfyrster og på hver sin måde med til at sætte en retning for tidsånden.

De bliver dog taget i forsvar af ytringsfundamentalister, der mener, at vi må sige alt. For vi har vel ytringsfrihed? Jo tak, men ikke ytringspligt. Eller de bliver taget i forsvar af den skare, der holder af at efterlyse det, de kalder »substans«, og som er noget helt andet end debatter om god og ordentlig tone.

Men sidstnævnte er også væsentlig i et demokrati.

Siden Platon har det været et tema for politisk teori, hvordan man sikrer lederes dyder og autoritet, og ledere skal her forstås som politiske og kulturelle ledere. De skal være ligesom vi og samtidig bedre end vi, og de skal tale, så de er i øjenhøjde, men de skal også stå over os og tale for os.

Gør Carsten Jensen, David Trads, Pernille Vermund og Søren Krarup det? Ikke rigtigt. Hvis de vil have autoritet til at lede den offentlige opinion, må de disciplinere deres frisprog og være bedre end et kommentarspor.

Se klippet med Søren Krarup her:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.