Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
BERLINGSKE MENER

Mette Frederiksens brud med de Radikale åbner visse perspektiver, men...

Mette Frederiksen (S) under Folketingets afslutningsdebat på Christiansborg i København, onsdag den 30. maj 2018. En mulig kommende rød regering vil være uden deltagelse af De Radikale, lyder det fra S-formanden. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Mette Frederiksen (S) under Folketingets afslutningsdebat på Christiansborg i København, onsdag den 30. maj 2018. En mulig kommende rød regering vil være uden deltagelse af De Radikale, lyder det fra S-formanden. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Hvis Morten Østergaard var i tvivl om, hvorvidt det var lykkedes for ham at køre sit radikale parti ud på et sidespor i dansk politik, blev enhver tvivl udryddet, da Mette Frederiksen mandag aften lod forstå, at hun vil danne en socialdemokratisk etparti-regering, hvis hun får mulighed for det efter næste valg. Det Radikale Venstres æra som kongemager i dansk politik synes endegyldigt forbi, og alle andre end radikale græder tørre tårer.

For udlændingepolitikken åbner S-formandens udmelding visse perspektiver, sådan som Mette Frederiksen tydeligt har understreget det. Der er et markant flertal i Folketinget for en stram udlændinge- og integrationspolitik. Det kan ikke være rigtigt, at et lille og værdipolitisk ekstremt radikalt parti fra sin position på yderfløjen skal kunne tage de fleste danskere som gidsel i udlændingepolitikken. Hvor S, DF og Venstre – som tilfældet var i den nylige ghettoplan-aftale – burde kunne finde hinanden i det meste, og ofte med endnu flere partier ombord.

Det er også rigtigt, at Frederiksens brud med de Radikale antyder en opblødning mellem blokkene i dansk politik. Flirten mellem S og DF har stået på længe; nu kan der næsten blive tale om en ringforlovelse. Men måske man lige skal spise brød til, inden man glæder sig over konsekvenserne af blokpolitikkens død. For som Alternativet-lederen Uffe Elbæk tirsdag fik formuleret det, har Mette Frederiksen ikke alene givet et frihedsbrev til sig selv. Hun har også givet et frihedsbrev til alle andre.

Der er derfor mindst to store forbehold at gøre sig nu, hvis man anskuer bevægelserne hos S fra borgerlig side.

For det første mangler Mette Frederiksen endnu at bevise, at hun faktisk evner at manøvrere frit mellem forskellige forligsivrige partier som statsminister. Ja, hun mangler vel retteligt at vise, at hun overhovedet er i stand til at vinde et valg og erobre statsministerposten… Men selv hvis det skulle ske, er det ikke givet, at de mildest talt spraglede partier på venstrefløjen vil tillade hende at forligsshoppe i den grad, hun selv lægger op til. Og da slet ikke, når det gælder udlændingepolitikken. Det er lykkedes for Mette Frederiksen at flytte sit eget parti på spørgsmålet, men kan hun levere en stram udlændingepolitik, når det virkelig gælder? Det henstår i det uvisse.

For det andet kan man frygte, at en endnu stærkere alliance mellem S og DF efterhånden får enhver kontur af en borgerlig økonomisk og fordelingspolitisk dagsorden til at fortone sig. Det går ikke for fremragende i forvejen, selv om regeringen har lettet skatterne med næsten 15 milliarder kroner. Men efter Liberal Alliances destruktive ageren i begyndelsen af denne valgperiode og DFs tiltagende betonagtige tilgang til f.eks. skattelettelser, er klassisk borgerlig økonomisk politik mere trængt end længe.

Et godt spørgsmål til den ydmygede radikale leder, Morten Østergaard, må derfor være, om han faktisk vil benytte lejligheden til at søge et samarbejde om den økonomiske politik med de borgerlige partier. Man kan også formulere det på følgende måde: Drager de Radikale ingen konsekvens af den socialdemokratiske enegang, da har partiet gjort sig fuldstændig overflødigt. Og som man omvendt så det i det sorte tårn i 2011 – præcis når det gælder den økonomiske politik er der faktisk stadig brug for de Radikale.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.