Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Meget er på spil

Grækerne har sendt et signal til Europa, lød det søndag aften, da det stod klart, at det stærkt venstreorienterede og eurokritiske parti Syriza var blevet den store sejrherre ved parlamentsvalget i det kriseplagede land. Men hvilket signal? Hvis man i denne stund skal være lidt spids vel dette: Man forbeholder sig i Grækenland retten til først at føre en fuldkommen uansvarlig og gældsfinansieret økonomisk politik. I det øjeblik alt bryder sammen forventer man, at de øvrige europæiske lande træder til og forhindrer en statsbankerot. Når det er sket, vender man sig siden mod sine redningsmænd og nægter at anerkende de vilkår, redningsaktionen er sket på. Så forlanger man bedre vilkår - eftergivelse af gæld, længere tilbagebetalingsperioder, lavere rentesatser. Et eller andet, eller gerne det hele. Tilbage står et Europa, som forbløffet må iagttage denne uansvarlighedens tretrinsraket: Først overforbruget, siden redningen efter finanskrisen, og endelig kravet om nye vilkår for tilbagebetaling af den gæld, redningen afstedkom. Det hele har det til fælles, at uansvarligheden betales af andre. På den vis er det græske valgresultat uhyggeligt: Det vidner om et demokrati i krise. Hvor man søger de lette løsninger og bekvemme svar. Det bliver ikke nemt for Syriza at levere de ønskede resultater til de frustrerede græske vælgere.

Hvilket er et andet element af uhyggen og betænkelighederne: For dette resultat kommer naturligvis ikke af sig selv. Det er skabt af den økonomiske uansvarlighed, som prægede Grækenland og en række andre især sydeuropæiske lande frem til finanskrisen. Blandt dens konsekvenser er en tårnhøj arbejdsløshed, ikke mindst blandt unge. Hele generationer i Grækenland, men også i Spanien, Portugal og til dels Italien og Frankrig synes intet perspektiv at have. Intet håb om bedre tider, eller blot et håb om at kunne få et job. Håbløsheden på det gamle kontinent er medvirkende til den politiske vandring mod yderfløjene, som det græske valg er udtryk for. Udover Syrizas markante sejr gik det højreekstremistiske Gyldent Daggry frem og blev tredjestørste parti. Ligesom 2015-16 kan blive årene, hvor protestpartier på begge fløje vinder markant terræn ved valg rundt omkring i adskillige andre europæiske lande - også længere nordpå, selv om krisen her aldrig fik de alvorlige følger, man har set i Sydeuropa.

Situationen kalder på omtanke. Muligvis i sidste ende også pragmatiske løsninger som sikrer, at euro-konstruktionen ikke disintegrerer og det europæiske projekt kollapser. Men lige nu og her er der mest af alt behov for at sende et stærkt signal til den kommende græske regering, som får Syriza i spidsen, og til de græske vælgere, der proteststemte i går, om at der er grænser for, hvordan et land kan agere, hvis det ønsker at være en del af det europæiske fællesskab. At EU og euroen er konstruktioner, der kun kan fungere, når de deltagende nationer anerkender og overholder de spilleregler, fællesskabet bygger på. At proteststemmer til yderfløjene både til venstre og højre ikke er vejen frem. Ikke i Grækenland. Men heller ikke senere i Spanien, i Frankrig, i Storbritannien. Og så videre. Der er derfor ikke så lidt på spil i Europa i disse måneder: Bøjer man af for grækerne, sætter man EU-konstruktionens troværdighed på spil og skaber mistro hos de befolkninger, der må betale regningen. Bøjer man ikke af, risikerer Europas yderfløje at vinde endnu mere terræn med yderligere destabilisering til følge. 2015 kan blive et spændende år i Europa. Lidt for spændende, desværre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.