Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Med sproget som slagvåben

»Ifolkeskolen foregår undervisningen på dansk. Lærerne må insistere på, at alle taler dansk i timerne, så alle forstår hinanden og kan følge med.«

Mobning og nedværdigelse af andre er, desværre, udbredt blandt skoleelever. Uanset børnenes kulturelle baggrund. Men det er alligevel deprimerende læsning, når en ny ph.d.-afhandling, som det er fremgået af Berlingske, påviser, at nogle arabiske drenge i danske folkeskoler bruger deres modersmål til ikke blot indbyrdes drillerier. Men til direkte racistisk og seksuel chikane af andre elever.

Lærerne går såmænd heller ikke fri for helt uacceptable skældsord. Men lærerne er magtesløse, for de forstår ikke sproget og de indbyrdes koder, som de arabiske drenge anvender. Det er Jalal El Derbas fra Syddansk Universitet, der som led i et forskningsprojekt har fulgt tosprogede elever på to folkeskoler, og han var selv rystet over, hvad hans video-optagelser over flere måneder afslørede: Arabiske drenge, som absolut ikke anvender deres modersmål til indbyrdes hjælp og undervisning, men til at bagtale lærere og chikanere andre elever.

En enkelt ph.d.-afhandling siger naturligvis ikke alt om problemet, men at fænomenet ikke er ukendt, bekræftes af tidligere skoleleder Lise Egholm, der har stor erfaring – og succes – med undervisning af tosprogede. Det siger sig selv, at den opførsel, som forskningsprojektet påviser, er fuldstændig uacceptabel. Desværre er det et problem, der ikke bare lader sig løse med påtale og god vilje, for det bunder i en kulturel indstilling om, hvordan man møder det danske samfund og den danske folkeskole. Vi roser os traditionelt af en folkeskole, hvor direktørens børn sidder i samme klasselokale som arbejderens børn. Hvor danske, arabiske, jødiske, somaliske, kinesiske, vietnamesiske og alle andre børn modtager samme – offentligt betalte – undervisning som et tilbud om at dygtiggøre sig for med tiden at kunne bidrage til samfundet.

Den drøm skal vi ikke give køb på, selv om den bliver sværere og sværere at leve op til. Men den forudsætter, at alle anerkender præmisserne, som er, at den danske skole er – ja, netop en dansk skole skabt som en del af og for at videreføre det danske samfund. At forældrene, uanset religiøs og kulturel baggrund, opdrager deres børn til at respektere skolen og opføre sig ordentligt. Og at forældrene selv interesserer sig for skolens arbejde og børnenes liv i folkeskolen. Desværre viser statistikkerne, at ikke mindst de arabiske drenge, og til en vis grad pigerne, hører blandt dem, der kommer dårligst ud af skolen.

Den danske skole og det danske samfund imødekommer i allerhøjeste grad andre kulturers ønske om at leve fredeligt her i landet og nyde godt af velfærden. Uden at forlange, at andre skal opgive deres kultur, sprog eller traditioner. Men i folkeskolen foregår undervisningen på dansk. Lærerne må insistere på, at alle taler dansk i timerne, så alle forstår hinanden og kan følge med. Derudover kan man eventuelt diskutere tilbud om specialundervisning eller mulighed for modersmålsundervisning. De arabiske drenge i ph.d.-projektet synes nu ikke at have problemer med modersmålet, men nærmere at bruge det til noget fornuftigt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.