Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Matador – fordi fantasien er bedre end virkeligheden

»Ikke engang kasketkarlen Røde nede fra jernbanen beholder sin joviale heltestatus ret længe.«

Efter tre års arbejde med farve, lys og lyd bliver en ny version af den folkekære serie Matador sendt på tv. DR håber at kunne lokke de unge til skærmen. (Foto: Henning Thempler/Scanpix 2017)
Efter tre års arbejde med farve, lys og lyd bliver en ny version af den folkekære serie Matador sendt på tv. DR håber at kunne lokke de unge til skærmen. (Foto: Henning Thempler/Scanpix 2017)

De gamle farver er tilbage. Succesen på DR1 lørdag aften er en realitet. Matador genudsendes for syvende gang og forventes set af omkring én million danskere. Unge mennesker, mangeårige fans og endda hele klubber vil sidde klar foran apparaterne og kræve ro. En generation med smag for fladskærme og hurtige handlinger vil for første gang følge Korsbæks kvababbelser i tiden op til Anden Verdenskrig og formentlig være lige så vilde med resultatet.

Hvorfor kan et værk med fire årtier på bagen blive ved? Vel dels fordi Lise Nørgaards manuskript er kunst og dermed har noget evigt over sig. Dels fordi de mange skikkelser omkring stationsbyens to tøjforretninger spiller så godt. Men måske først og fremmest fordi seriens danmarksbillede slet og ret holder fire årtier og seks statsministre senere. Fordi samtlige skikkelser, samtlige pinligheder i Damernes Magasin, samtlige succesoplevelser i konkurrenten Tøjhuset handler om en fælles drøm.

En serie baseret på fakta kunne i hvert fald ikke gøre det. Den nuværende danmarkskrønike med Lars Mikkelsen vil aldrig nå helt så højt. Matador fortæller fiktivt om det Danmark, mange af os husker og gerne ville hjem til – men som aldrig rigtigt har eksisteret og derfor kun findes i fantasien. Og det er måske nøglen til seriens succes: At den sender en drøm om Danmark med meget stort D ind i vores stuer. At den varmer op under de vigtige historier om os selv og lader Maude køre hele den legendariske tur med hr. Stein i bilen.

Nogle ser grisehandleren med frue som seriens egent-lige hovedpersoner. Hvis alt andet ramler, har vi altid landmændene. Besiddere med små krav til livet. Andre hæfter sig ved ismernes fallit. Mads Skjern og hans kreds ligner for eksempel den liberale drøm. En mand med gode ideer og snart også både imperium og masser af nye penge. Lige indtil rodløsheden og ensomheden og til sidst sygdommen sætter ind og gør ham fattig i en anden forstand.

Bankdirektøren og hans kreds er så den konservative drøm om »old money« og forpligtende adel. Om solid arv, masser af moralske værdier og skepsis over for besættelsesmagtens krav om hurtige forandringer. Altså lige indtil menneskelige faktorer plus abort, gældsbeviser og samfundets uafvendelige udvikling mod ukendt land giver husets naturlige orden et grundskud.

Begge drømme viser sig kort sagt som mareridt i længden. Ikke engang kasketkarlen Røde nede fra jernbanen beholder sin joviale heltestatus ret længe. For han ofrer i sidste ende sin familie på kommunismens alter og gentager i den forstand sine politiske modpolers fejl. Seriens mest danske dansker kunne af samme grund være hustruen Agnes med de lyse timer som tjenende ånd i konservatismens hus og de mørke timer som ensom kommunistkone – hvorpå hun tager de aflagte bakker i egen hånd og gennemfører liberalisternes drøm forfra.

En polsk tænker, Zygmunt Bauman, er blevet kendt for begrebet »flydende modernitet«. Du behøver ikke længere følge fars arv og mors oprør. Du kan vælge dit eget liv. Men du må samtidig undvære de trygge strukturer og i sidste ende glide planløst rundt i pyramiden. Vi andre behøver ikke polske tænkere til den slags. En kendt TV-serie siger det samme. God fornøjelse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.