Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske Mener

Luk Irak- kommissionen

Formanden for den omstridte Irak-kommission, Michael B. Elmer, appellerede forleden om at få lidt arbejdsro. Så man kunne komme i gang med det omfattende arbejde, det er, at undersøge blandt andet grundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen, sådan som et flertal i Folketinget har bestilt det.

Man skulle ellers tro, at netop ro,var det, Elmer og hans tre mand store kommission havde nok af. To år og to måneder er gået, siden kommissionen blev nedsat. Og arbejdet skrider ikke rigtigt frem. Luften er iskold, og kommissionens to menige medlemmer har ifølge Berlingskes oplysninger udtrykt mistillid til formanden over for Justitsministeriet. Der har været problemer med at få sikkerhedsgodkendt lokaler og computere til at håndtere omkring en million dokumenter, hvoraf mange er stemplet fortrolige. Og så er der uenighed om, hvordan arbejdet overhovedet skal gribes an. Hvilke dokumenter skal man læse først? Med til kommissionens omfattende kulegravning hører at undersøge, hvad de danske myndigheder har foretaget sig i forbindelse med tilbageholdelse af personer under krigene i Irak og Afghanistan.

Nedsættelsen af kommissionen var især en mærkesag for SF, da man dannede regering i 2011. SFs formand Villy Søvndal havde i årevis mistænkeliggjort og hamret løs på daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), fordi SF var imod dansk deltagelse i krigen. Det er fair nok at være uenig. Irak-krigen mod Saddam Hussein delte befolkningen og Folketinget midt over. Den delte Europa og hele verden i et for og imod. Og spørgsmålet om, hvad der var grundlaget for krigen og dannelsen af koalitionen mod Irak har været grundigt endevendt især i USA og Storbritannien, i Folketinget, blandt forskere og eksperter og i medierne. Var der et FN-mandat eller ej? Blev man vildledt om masseødelæggelsesvåben og så videre? Intet tyder på, at der – for nu at bruge en tidligere statsministers ord – juridisk er noget at komme efter.

I dag er Danmark tilbage i Irak med F16 fly, der sammen med blandt andre USA bekæmper Islamisk Stat. Der er løbet meget vand i åen, siden den daværende amerikanske præsident George W. Bush i 2003 samlede en koalition af lande mod Iraks diktator, Saddam Hussein. Irak-kommissionen er en kæmpe kolos, der næppe finder frem til nye sandheder, som koster mange millioner kroner, og som har fået fem år til opgaven, men som med den interne strid formentlig skal bruge meget mere. Tilbagetog er aldrig behagelige, men det er på tide, at partierne bag beslutningen om Irak-kommissionen indser, at den bør lukkes, inden den kører helt af sporet.

Det er en uskik, at sager, som i bund og grund er politiske, skal udspille sig i retssale og kommissionsdomstole. Tendensen til, at et regeringsskift udløser en vendetta af undersøgelser med det formål at sværte den tidligere regering til, må stoppe. Hvis man ønsker en klarlæggelse af forløbet og at bidrage til historieskrivningen, og det kan der være masser af grunde til, er det en sag for historikere og forskningsinstitutioner, ikke for jurister.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.