Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Løkkes linedans

»Grundlæggende bygger dette lands velstand ikke på omfordeling og stram udlændingepolitik (...) men på, at det private erhvervsliv skaber værdierne.«

Med Venstres sommergruppemøde torsdag åbner statsminister Lars Løkke Rasmussen for alvor den politiske sæson. Forventningerne til statsministeren er tårnhøje, og det er nu, han skal på banen og overbevise danskerne om, hvad der kræves af reformer for, at vi kommer ud af den vækstkrise, der er den største trussel mod fremtidens velfærd.

Den smalle Venstreregering har haft en hård tid på en række politikområder fra flygtninge- og migrantkrise over EU til forårets samspilsramte blå blok. Det har uden tvivl være tiltrængt med sommerferie, men nu må Løkke sætte sig i føresædet på ny. For selv om statsministeren har holdt topmøde på Marienborg med erhvervsfolk og rejst land og rige rundt med taler om vækstkrisen, er det, som om meningsdannelsen ikke er blevet modnet til efterårets højdramatiske forløb, der i den grad handler om forudsætningerne for fremtidens velstand. Når Løkke møder pressen er forventningen derfor, at han på vegne af regeringen klart sætter retning .

En række sager løber nemlig sammen ganske snart, selv om de hver især kunne have haft deres egne selvstændige forløb: En plan for dansk økonomi frem mod 2025, finanslov, en skattereform, der vil belønne det arbejdende Danmark, en mulig omlægning af SUen og pensionsalderen og behovet for opstramning af den kulturelt og økonomisk udfordrende udlændinge- og integrationspolitik. Oveni kommer sager, der er arvet: Det gælder den milliardstore PSO-afgift, der skal omlægges, fordi den er EU-stridig. Og det gælder boligskatterne, som indbringer godt 40 mia. kr. om året, og hvor det kommende ejendomsvurderingssystem skal erstatte det nuværende fejlbehæftede, men alligevel skaber utryghed hos ejere af huse- og ejerlejligheder særligt i Hovedstadsområdet, fordi løsagtige økonomer ustandselig foreslår nye strafaktioner mod boligejerne.

At dømme efter de træfninger, der har været mellem partierne i blå blok, er der fortsat behov for, at stats- og finansministeren agerer fredsbevarende styrke. De udfordringer, Danmark står over for, kan bedre håndteres af de borgerlige partier end i et samarbejde med Socialdemokraterne. Her har Mette Frederiksen uafvidende foræret Lars Løkke Rasmussen en åbning, fordi det alligevel blev for tydeligt, da hun forleden i Berlingske antydede, at efteråret mere handler om fordelingspolitik end en vej ud af vækstkrisen. På sin vis bliver det nemmere for stats- og finansministeren at balancere efter Mette Frederiksen demonstrativt udtalte: »Jeg mener mere, at vi står over for en klassisk diskussion om, hvordan vi skal bruge pengene.«

Så kender vi Socialdemokraterne igen. Når de sidder med ansvaret, er de parat til at være med til at gøre det rigtige. Når de er i opposition, er det de korslagte armes politik. Grundlæggende bygger dette lands velstand ikke på omfordeling og stram udlændingepolitik, som man indimellem skulle tro, men på, at det private erhvervsliv skaber værdierne. Vi har brug for, at statsminister Lars Løkke Rasmussen på Venstres sommergruppemøde giver os en pejling på, hvor vi er, og hvor vi skal hen, hvis vi atter skal få gang i væksten i den private sektor, så der også fremover er råd til at finansiere alle de mange, dyre ønsker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Blogs
  • Kronikker
  • Kommentarer
  • Berlingske Mener
  • Groft Sagt
  • Den Politiske Puls