Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Liberal Alliance kan stadig nå at vinde

»Udfordringen for Anders Samuelsen og hans tropper er, at partiet har så mange fjender, at det er svært at være synlig.«
»Udfordringen for Anders Samuelsen og hans tropper er, at partiet har så mange fjender, at det er svært at være synlig.«

Regeringspartiet Liberal Alliance vil fokusere på at sænke skatten i bunden markant, sagde partileder Anders Samuelsen efter partiets sommergruppemøde fredag. Med den hårde landing efter rutcheturen ned fra trækronen og de ultimative krav om topskatten, er LA blevet mere pragmatisk. Andre liberale ønsker om en lavere licens og en sænkelse af registreringsafgiften burde være inden for rækkevidde.

Siden Anders Samuelsen for en uge siden gik bodsgang på alle nyhedskanaler og aflyste ethvert krav, partiet har haft til topskatten, har kritikken af ham været voldsom – både fra kommentatorer, politiske modstandere og egne rækker. Ikke uden grund. Rejsen fra at være et liberalt protestparti ind i magtens og pragmatismens korridorer er hård. Det kan andre mindre regeringspartier gennem tiden skrive under på.

Inden støvet lægger sig, forestår et større reparationsarbejde, hvor LA skal bevise, at man formår reelt at trække en borgerligt funderet regering i en mere borgerlig retning. Nedsættelse af topskatten en indlysende god idé, som nødvendigvis må på dagsordenen igen på et tidspunkt. Der er brug for et rendyrket liberalt parti i Danmark – det vil der altid være vælgere til – ikke mindst i en tid, hvor den store midte ser ud til at samle sig om en velfærdspolitik, der ikke for alvor ændrer på skattetrykket og størrelsen af den offentlige sektor. Som liberal er der flere kampe at vinde, selv om den store om topskatten p.t. ser ud til at være tabt. Et slankere DR er blot en af dem, og uanset hvor man kigger hen, er der behov for at sætte økonomi og mennesker fri af de strukturer, der har det med at stivne som beton.

Udfordringen for Anders Samuelsen og hans tropper er, at partiet har så mange fjender, at det er svært at være synlig. Hver gang partiet hejser et liberalt flag, står socialdemokrater, dansk folkepartister og venstrefløjen klar til at skyde hul i det med en ofte plat og dæmoniserende karikatur af »de liberale hulemænd«. Men også rivalerne fra de Konservative er opmærksom på, at LA ikke får for meget rampelys og tager æren for regeringens sejre. Liberal Alliance er havnet i et klassisk dilemma for et lille parti med store idealer og ville uden tvivl få mere ud af at arbejde i det skjulte uden for mediernes spotlys. For tiden og de økonomiske vinde er med partiet. Men shyyy, sig det ikke til nogen.

Den største udfordring for regeringen er at tackle den alliance, som Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har tømret sammen, og som truer med at holde regeringen og ministrene i så korte snore, at det kan være svært at leve med. Det kan synes trist for alle, der støtter det borgerligt-liberale Danmark, men det er vilkårene. Og alternativet – at slippe tøjlerne – er langt værre.

Mere end halvvejs inde i valgperioden står den blå blok overraskende stærkt set i lyset af de interne kampe, der har været. Så hvis regeringen spiller sine kort rigtigt, og Anders Samuelsen kan tøjle nederlaget, styre sin utålmodighed og arbejde for konkret, borgerlig lovgivning, er det udsigt til, at han kan forblive på Asiatisk Plads i mange år. Regeringen skal selvfølgelig ikke blive siddende for enhver pris, som statsministeren engang sagde. Men indtil videre opvejer fordelene langt de parlamentariske besværligheder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.