Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Leder: Velkommen, 2017 – det behøver ikke gå galt

»Verden er måske i krise, men »krise« definerer jo en bevægelse fra ét til noget andet.«

Nytårsfyrværkeri ved søerne i København.. Arkivfoto: Scanpix
Nytårsfyrværkeri ved søerne i København.. Arkivfoto: Scanpix

Der er sagt og skrevet uendeligt meget om, hvor afskyeligt et år 2016 var. Erklæringer som ofte tager det for givet, at Brexit var en katastrofe, valget af Donald Trump som USAs præsident det samme og derfor overser, at et flertal af briterne faktisk stemte for at udtræde af EU, samt at tilstrækkeligt mange amerikanere støttet af USAs valgmandssystem sikrede Trump præsidentposten. Man må formode, at disse vælgere i både Storbritannien og USA fandt 2016 mindre frygteligt, end året ofte beskrives i diverse medier.

Læs også: Syv bud på 2017: Trump overrasker, storkonflikt og voldsom uro i Tyrkiet

Men ikke desto mindre: 2016 var et voldsomt år, uanset hvad man måtte mene om Brexit og Trump. Krige, kriser, terror, mangel på tillid til de politiske institutioner og de politikere, som har været toneangivende i Vesten siden Den Kolde Krig, og som har drevet en udvikling byggende på en tyrkertro på globaliseringens herligheder, på værdien af åbne grænser, frihandel, finansiel deregulering og internationale institutioners tiltagende dominans. Deres tyrkertro har for så vidt haft en del for sig. Aldrig har flere mennesker i verden haft det bedre end nu. Eller rettere: Aldrig har færre haft det værre. Alligevel blev 2016 året, hvor den møjsommeligt opbyggede fortælling om den grænseløse verdens herligheder fik sig et grundskud. Ganske enkelt fordi tilstrækkeligt mange ikke rigtigt kunne konstatere, at tilstrækkeligt mange af herlighederne blev dem til del.

Tværtimod kunne de mest mærke grænseløshedens omkostninger: Flygtninge- og migrantstrømme og deraf følgende integrationsproblemer. Stagnerende levestandard. Udkantsområder tømt for funktioner. Et arbejdsmarked, hvor kravene enten er kolossale, eller hvor lavtlønsjobs besættes med arbejdsvillige udlændinge, for hvem et rengøringsarbejde i Vesten er en mulighed for social opstigen. Et EU, hvor man snakker og snakker og handler bekymrende langsommeligt. Hvor terroren kan ramme i flæng, hvor terrorister kan udnytte grænseløsheden, og hvor løftet om sikre ydre grænser aldrig er blevet opfyldt.

2017 kan sagtens ende med at blive endnu mere ustabilt og utrygt end det vilde, uforudsigelige 2016. Men det kan også gå den anden vej. Især hvis ansvarlige beslutningstagere indser, at opretholdelsen af en international orden forudsætter det helt afgørende, at befolkningerne bevarer tilliden til, at den eksisterer. At de ikke tværtimod oplever, at alt skrider. At globaliseringen eksempelvis ikke medfører et påtvungent kulturelt normsæt, hvor det anses for korrekt at udviske egen identitet og alt, hvad den måtte indebære.

Det er således meget let at vrænge på næsen ad den politiske udvikling i mange lande. Affeje den som udtryk for populisme og ny nationalisme. Men det er omvendt et voldsomt forlangende, at mennesker, uanset hvem de er, hvor de bor, hvorfra de kommer, i løbet af en nat skal genopfinde sig selv som globale verdensborgere i alle regnbuens farver. Realiteten er, trods globaliseringens nye, fremvoksende og grænseoverskridende fællesskaber, at mange stadig finder værdi i deres lokale, nationale identitet – også som det bedste afsæt for at skue udad. Det behøver hverken afstedkomme skadelig protektionisme, eksploderende fremmedhad eller lurende fascisme. 1930erne gentager sig ikke nødvendigvis. Tredje Verdenskrig kan afværges. Verden er måske i krise, men »krise« definerer jo en bevægelse fra ét til noget andet. Dette andet kan meget vel blive bedre for de fleste, især hvis man husker at bevare respekten for dem, der med rette udtrykker bekymring undervejs.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.