Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Leder: Tænk hvis kommuner kappedes om lavest skat

»Pengene hører som bekendt til i borgernes lommer.«

Modelfoto: Scanpix
Modelfoto: Scanpix

Man kunne næsten høre suset af undren, gyset, der gik gennem den kommunale verden, da finansminister Kristian Jensen (V) i et interview med Berlingske opfordrede de velpolstrede kommuner til at sætte skatten ned. Det er da vist ikke noget, vi plejer at gøre. Penge i kommunekassen er godt, og mange penge er tilsyneladende endnu bedre. Københavns overborgmester Frank Jensen (S), som har en likviditet på 9,2 milliarder i kommunekassen, ser ikke, at der er plads til at sætte skatten ned, hverken kommuneskatten, grundskyldspromillen, afgifterne, egenbetalingen eller andet. Der er brug for, at Borgerrepræsentationen råder over hver en øre af de 15.500 kroner pr. indbygger, der er sparet op, mener han og med ham det røde flertal på Rådhuset.

Kommunernes likviditet er under ét vokset fra 24,7 milliarder i 2009 til 39,5 milliarder i 2016, og til november er der kommunalvalg i Danmark. Tænk hvis valgkampen i kommunerne for engangs skyld kom til at handle om at sætte skatten ned og ikke kun om, hvor partierne gerne vil bruge endnu flere af vores alle sammens skattekroner. Man har lov at håbe, at kommuneskat ligefrem kunne blive et parameter for konkurrence mellem kommunerne.

Det er en misforståelse, når kommunerne ikke indretter deres budgetter, så udgifter og indtægter går op. Hvis der er overskud på grund af de restriktioner, som regeringen pålægger kommunerne, må pengene føres tilbage til skatteborgerne gennem en lavere skat. Det giver ikke mening, at landets kommuner opkræver store summer, for så at lægge penge til side i bugnende kommunekasser. Måske føles det rart med en god sjat på kistebunden, når man sidder i borgmesterstolen og skuer ud over byen. Men pengene hører som bekendt til i borgernes lommer, og som formand for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), ganske rigtigt har iagttaget, så er kommunen ikke nogen bank.

Når det overhovedet er kommet dertil, at kommunerne kan sætte milliarder til side, er det først og fremmest takket være den budgetlov, som den daværende finansminister Bjarne Corydon (S) gennemførte i 2012. Budgetloven er en af årtiers største succeshistorier i styringen af den offentlige økonomi. Den lægger de kommunale budgetter i en spændetrøje og tvinger kommunerne til at rationalisere og bruge pengene på den mest fornuftige måde. Loven var et helt nødvendigt og fremsynet tiltag efter, at det i 00erne i årevis var kutyme, at kommunerne hvert år overskred deres budgetter på trods af de indgåede aftaler med regeringen. I dag bruger kommunerne ti milliarder kroner mindre, og der er 30.000 færre ansatte, uden at det er gået ud over serviceniveauet.

Læs også: »Vi er et puslingeland, der hygger os i smug, mens hele verden brænder om vor vugge«

Det gamle system gik ud på at begrænse kommunernes adgang til penge ved blandt andet at pålægge dem ikke at sætte skatterne op. Med budgetloven bliver der lagt bindinger på, hvad kommunerne må bruge. Og det virker. Men den logiske konsekvens må være, at kommunerne i langt større stil sætter skatter og afgifter ned, når muligheden er der. Måske håber man i kommunerne på, at spændetrøjen en dag bliver løsnet, så millionerne igen kan få lov at flyde frit til alle de gode formål, men det er der heldigvis ikke udsigt til de næste mange år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.