Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Leder: Integration vejer tungere end religiøse hensyn

»Er pigen bare blevet god til at svømme, men stadig fastholdt i en religion, der vil lægge en række begrænsninger i vejen for hende«

I Tingbjerg i København begyndte flere hundrede piger med indvandrerbaggrund begyndt til svømning, efter Hovedstadens Svømmeklub havde kønsopdelt svømmeundervisningen og afskærmet hallens vinduer. Arkivfoto: Scanpix
I Tingbjerg i København begyndte flere hundrede piger med indvandrerbaggrund begyndt til svømning, efter Hovedstadens Svømmeklub havde kønsopdelt svømmeundervisningen og afskærmet hallens vinduer. Arkivfoto: Scanpix

Fremmer kønsopdelt svømmeundervisning integrationen? Både ja og nej, men mest nej. Sådan vurderede et flertal op til byrådsmødet onsdag i Aarhus Byråd, der længe har debatteret, om muslimske piger skal have lov at svømme bag slørede vinduer og kun med egne kønsfæller. Forslaget om at gøre op med den kønsopdelte svømning blev dog sendt til hjørnespark i byrådets kulturudvalg.

Debatten har ikke kun raset i Aarhus. Også politikerne i København har diskuteret sagen, og argumenterne på begge sider er stærke. Tilhængere har argumenteret for, at pigerne ellers ikke lærer at svømme, og de har henvist til erfaringer fra Hovedstadens Svømmeklub, som i løbet af tre år er gået fra stort set ingen til 250 svømmepiger med muslimsk baggrund.

Læs også: Hovedstadens Svømmeklub er stolt af kønsopdelt svømning

Og det er jo glædeligt, at piger fra eksempelvis parallelsamfund på denne måde får mulighed for at dyrke idræt og få nye venner. Særligt hvis alternativet er et liv, der overvejende leves i hjemmet under kontrol fra forældre, imamer og andre med et middelalderligt og diskriminerende kønssyn.

Men der er også meget, der taler imod kønsopdelt svømmeundervisning. For spørgsmålet er, om et par timers svømning om ugen har haft nogen effekt, når sæsonen er slut? Har det rykket noget ved forældrenes holdninger, at deres datter har svømmet bag nedrullede gardiner et halvt års tid, og har det gjort forældrene mere positivt indstillet over for at give hende mere frihed i det daglige? Eller er pigen bare blevet god til at svømme, men stadig fastholdt i en religion, der vil lægge en række begrænsninger i vejen for hende, f.eks. når det kommer til at kunne omgås det andet køn?

Problemet med kønsopdelt svømmeundervisning er, at konceptet bygger på ideologiske præmisser, der ikke hører nutidens ligestillingsniveau til. Ved at bakke op om kønsopdelt svømmeundervisning leveres der gunstige vilkår til at opretholde en forældet kønsopfattelse, hvor pigerne fastholdes i rollen som objekter for mandens tøjlesløse begær.

Naturligvis kan man indvende, at samfundet nu lægger begrænsninger i vejen for, at pigerne får lært at svømme, men det er først og fremmest forældrene, der lægger begrænsningerne ved at insistere på, at pigerne ikke kan svømme på lige fod med andre – på grund af deres køn, hudfarve og religion. Ved at acceptere kønsopdelt svømmeundervisning signalerer vi som samfund, at fordi man har en anden religiøs overbevisning eller kultur, er det er i orden, at man forskelsbehandler sine døtre.

Uagtet svømning er sundt, og at undervisningen kan medføre sociale effekter, er det svært at se bort fra, at kønsopdeling ikke er en dokumentérbar vej til integration. Men sagen er penibel, og det er årsagen til, at den har affødt så stor debat. Penibel fordi den rummer dilemmaer og tvinger os til at vælge, om vi vægter ligestilling over religionsfrihed og integration over religiøse hensyn. Ligesom vi forventer af nydanskere, at de accepterer vores regler og sociale normer, må vi – med måde – være fleksible og udvise religiøse hensyn. Men når det kommer til offentlige svømmehaller, må de samme regler gælde som i resten af samfundet, nemlig at vi behandler piger og drenge ens.

Religiøs frihed er en vigtig europæisk menneskeretighed, men hensynet til integration må veje tungere end religiøse særhensyn. Ærgerligt at Aarhus Byråd ikke valgte at skære igennem og træffe en modig beslutning onsdag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.