Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Leder: Få nu gang i kystsikringen, miljøminister

»De myndigheder, der har til formål at hjælpe samfundet til at sikre kysterne, står selv med fødderne i bureaukratiske sumpe.«

Dagen efter at Danmark blev ramt af stormflod og oversvømmelser, stod vandet stadigvæk højt mange steder. Her er det Stege på Møn. Foto: Bax Lindhardt
Dagen efter at Danmark blev ramt af stormflod og oversvømmelser, stod vandet stadigvæk højt mange steder. Her er det Stege på Møn. Foto: Bax Lindhardt

Byg en badebro ved Himmelbjergtårnet. Og kystsikring ved Herning. Sådan lød nogle af de muntre forslag, da Berlingskes bagside for ca. 13 år siden kommenterede udsigten til en ekstra halv meter vand i havene. Siden dengang er smilene stivnet en anelse. De senere års mange og kraftige storme har vist, hvor sårbart et fladt land som Danmark er, når naturen spænder musklerne og forvandler havet fra ven til en trussel.

Ved den netop overståede stormflod fik myndighederne et ganske langt varsel og samarbejdede på forbilledlig vis om at begrænse skaderne.

Men historisk har danskerne lært på den hårde måde, hvad der sker, hvis ikke man beskytter sig i tide mod storme og stormflod. I den voldsomme stormflod i 1872 omkom 80 mennesker alene på Lolland. Andre hundreder omkom langs de nordtyske og sønderjyske kyster. To år senere gennemførte man Danmarks største digebyggeri fra Gedser og nordpå, i form af 80 kilometer diger, med håndkraft og trillebøre.

Læs også: Vi må stå sammen om at beskytte kysterne

Men evnen til at reagere hurtigt er siden dengang gået fløjten. I dag er det ikke blot borgerne ved Roskilde Fjord og andre kyster, der står i vand, når vinden og havet rotter sig sammen. De myndigheder, der har til formål at hjælpe samfundet til at sikre kysterne, står selv med fødderne i bureaukratiske sumpe, som betyder alt for lange sagsbehandlingstider, når borgere og kommuner vil sikre sig mod havet.

Ved Roskilde Fjord blev borgerne ramt hårdt af stormen Bodil i 2013, og de var tæt på en ny omfattende oversvømmelse, da stormen Urd fik vandet til at vende tilbage. Borgere og kommuner har et projekt klar, som kan forhindre gentagelser – men sagen er strandet i Natur- og Miljøklagenævnet, hvor sagsbehandlingstiden er på op til et år. Nævnet er under udflytning til Viborg og har derfor mistet en del ansatte undervejs.

Det er ikke rimeligt, at folk, der selv vil betale for at undgå atter at blive hjemløse efter næste storm, skal undgælde for en statslig flytteplan. Kan regeringen ikke finde ud af at løse den slags problemer, burde Folketinget vedtage en maksimal sagsbehandlingstid og lade finansministeren betale de skader, der opstår, hvis ikke behandlingstiden overholdes.

På Vestkysten er situationen en lidt anden. Her bruger samfundet over 100 millioner kroner årligt på sandfodring på en del af kysten, mens sommerhusejere på andre dele af kysten har forbud mod selv at betale for at forhindre, at deres huse styrter i havet. Formanden for Folketingets miljøudvalg, Pia Adelsteen (DF), har med rette beskrevet kystsikringen som »tilfældig og urimelig.«

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er undervejs med en kystanalyse, der skal vise, hvorledes samfundet opnår den bedste kystsikring. Han har også taget initiativer til at rydde op i sagsbehandlingstiden i Kystdirektoratet. Men borgerne ved Roskilde Fjord venter stadig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.