Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Leder: Det er ikke synd for nogen at arbejde

»Det går for hurtigt med at gøre indvandrere og flygtninge til ofre i kommunerne.«

Arkivfoto: Scanpix
Arkivfoto: Scanpix

Et af statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårsbudskaber lød, at vi skal have flere ledige til at række ud efter de job, der ellers er besat af udlændinge. Det antages, at han hentyder til de flere og flere østarbejdere, som besætter mange job i Danmark samtidig med, at titusinder af danskere hæver kontanthjælp eller anden offentlig støtte.

Kort før jul kunne Berlingske præsentere friske tal fra Beskæftigelsesministeriet, som vidnede om en kraftig stigning i antallet af folk fra Østeuropa, der kommer til Danmark og arbejder. Tallet er steget fra 67.000 i 2011 til næsten 120.000 i 2015, hvoraf knap halvdelen udfører manuelt, ufaglært arbejde. Tallene punkterer myten om, at det moderne vidensamfund, digitalisering og robotisering ikke levner arbejde til folk uden uddannelse eller særlige kompetencer. Der er titusindvis af rengøringsjob på hoteller, serveringsjob og opvaskerjob på restauranter, og der er andre job på slagterier, i landbruget og på planteskoler, hvor folk uden særlige forudsætninger kan finde arbejde.

Over for de 120.000 østarbejdere i Danmark står 108.000 »aktivitetsparate« mennesker i kontanthjælpssystemet. Regeringen er på vej med et forslag om en skattefri jobpræmie til langtidsledige, så det bedre kan betale sig at tage et arbejde. Formentlig et udmærket initiativ, selv om det burde være enhver borgers eget ønske at arbejde og bidrage til fællesskabet, uanset om det kan betale sig eller ej. Heldigvis er antallet af »aktivitetsparate« kontanthjælpsmodtagere skrumpet kraftigt det sidste par år. Mange danske på kontanthjælp er kommet ud på arbejdsmarkedet, men når det gælder indvandrere går udviklingen den modsatte vej. På fem år er antallet af indvandrere på kontanthjælp steget 78 pct. – et tal, som regeringens nye beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kalder »helt vanvittigt«.

Der er god grund til at undre sig over, hvorfor arbejdere fra Polen og Litauen uden videre ankommer til Danmark og får sig et job, mens danske og altså især indvandrere henslæber år på kontanthjælp. Selvfølgelig kan nogle af de mennesker, der er kommet hertil fra krigszoner, have traumer eller psykiske problemer, der skal tages særligt hånd om. Men en del af årsagen findes i den berøringsangst og misforståede solidaritet, som nytilkomne mødes med i det danske behandlersamfund. Det går for hurtigt med at gøre indvandrere og flygtninge til ofre i kommunerne.

Nogle kommuner bruger hårde sanktioner og fjerner folks kontanthjælp, hvis de ikke møder op i jobcentret eller tager det arbejde, de anvises. Andre kommuner er tilbageholdende med at sanktionere og lade kontanthjælpsmodtagere mærke det på pengepungen, hvis de ikke lever op til kravene. De »flinke« kommuner bør tage ved lære af de »hårdhændede«, for de flinke gør kontanthjælpsmodtagerne en bjørnetjeneste.

Sprog læres bedst på job blandt kolleger, og der skal ikke mange gloser på engelsk eller dansk til for at kunne muge ud hos hestene på ridecentret eller vaske op i kantinen. Det er ikke synd for nogen at skulle arbejde. Heller ikke når det kræver, at man skal stille vækkeuret til klokken 5 om morgenen eller cykle til bussen gennem vintermørket. Til gengæld er det intet mindre end en menneskelig og økonomisk katastrofe, at vi tillader både arbejdsduelige danskere og indvandrere at leve halve liv på kontanthjælp.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.