Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Leder: Anti-radikalisering med betænkeligheder

»Giver vi køb på ytringsfriheden, giver vi køb på demokratiet.«

Når politikere skal vise handlekraft, er radikaliseringen i de islamistiske miljøer et fast tema. Med god grund. Terrorhandlingen i 2015 mod Krudttønden og Synagogen i København har sammen med dette års terrorhandlinger i Frankrig, Tyskland og Belgien vist, at fjenden ikke nødvendigvis kommer udefra, men opfostres midt iblandt os i de europæiske, demokratiske samfund, som har åbnet dørene for migranter og flygtninge. Af den netop udkomne og omtalte bog »Syv år for PET« fremgår endda, at der angiveligt har været flere terrorhandlinger under forberedelse, som er blevet afværget i tide. Tak til PET for det.

Det er på den baggrund forståeligt, at regeringen med en 22-punkts plan vil skærpe kampen mod radikalisering yderligere. De fleste af forslagene om f.eks. kampagner mod ekstremisme, målrettet indsats mod kriminalitet i radikaliserede miljøer og handleplaner for exitprogrammer kan man ikke indvende noget imod. Men man kan have sin stille tvivl om effekten af tiltagene.

Det lyder indlysende fornuftigt, at det danske samfund ikke skal tildele offentlige ydelser til danske statsborgere, der direkte bekæmper det danske bidrag til den internationale bekæmpelse af f.eks. Islamisk Stat. Men lur os, om ikke nogen kan finde, at en sådan fratagelse af offentlige ydelser vil stride imod en eller anden lovgivning eller konvention. Regeringen vil styrke udvekslingen af informationer med andre lande om fremmedkrigere, men det er vel relevant at spørge, om det ønske lader sig fuldt opfylde, hvis Danmark skal forlade Europol-samarbejdet?

Men det betænkelige punkt i handlingsplanen ligger i anti-radikaliseringsplanens idé om et tankepoliti. Regeringen vil indføre et blokeringsfilter mod terrorpropaganda, og internetudbydere skal ved dommerkendelse kunne pålægges at blokere adgang til udenlandske netdomæner, som udspreder ekstremistisk materiale.

Det vigtige at fastholde her er ordet »dommerkendelse«. Skal vi fortsat kunne kalde os et retssamfund, må vi acceptere, at der i den offentlige debat, herunder på internettet, kan fremsættes synspunkter, der strider mod demokratiske tanker. Der er forskel på tanke og handling. Direkte opfordringer til vold eller samfundsomstyrtelse er forbudt ifølge Grundloven. Men det er ikke forbudt – og bør ikke være det – for den enkelte samfundsborger f.eks. at mene, at enevælden bør genindføres, eller at Koranen står over Grundloven.

Giver vi køb på ytringsfriheden, giver vi køb på demokratiet. Under Den Kolde Krig accepterede vi, at et politisk parti, Danmarks Kommunistiske Parti, som i perioder sad i Folketinget, i realiteten arbejdede for at indføre diktatur i Danmark. Rent bortset fra, at bekæmpelse af ekstreme synspunkter på internettet kan blive et rent Sisyfos-arbejde, må vi fastholde retten til at mene, hvad man vil.

Man kan beklage, at vi har lukket mennesker ind i Danmark, som aldrig burde have været her, vi kan stramme op på adgangen til at bosætte sig her, og vi kan med alle demokratiske midler bekæmpe ekstremisme og radikalisering. Men vi må konstant holde os for øje ikke blot, hvad vi kæmper imod, men også hvad vi kæmper for.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.