Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Lad spørgsmålet om homovielse være op til præsten selv

Arkivfoto: Sille Arendt/ Københavns Stift
Arkivfoto: Sille Arendt/ Københavns Stift

Sådan, Stefan!« skrev Mogens Jensen på Facebook forleden. »Sådan skal det også være i Danmark!«

Kommentaren fra den homoseksuelle socialdemokrat handlede om en overraskende udvikling i svensk politik: Homoseksuelle og heteroseksuelle skulle fra nu af kunne gifte sig og dermed have ligestilling i den svenske folkekirke.

Forslaget kom fra statsminister Stefan Löfvens kontor og kunne ved første øjekast ligne et tiltrængt skridt ud af middelalderlige forhold. Kærlighed og ønske om indtræden i den herlige ægtestand er trods alt en sag for giftermålets to parter alene og bør kun fremmes med alle midler.

Men, men. Både den svenske socialdemokrat og hans danske partifælle gik lige et skridt videre. De to herrer ville overvinde eventuel modstand fra kirkens egen side ad lovgivningens vej. Stefan Löfven har i sidste ende antydet en fyring som det passende svar til en modvillig sognehyrde. »Enhver, der ikke ønsker at vie et par af samme køn, bør generelt ikke arbejde som præst,« sagde statsministeren.

Konsekvensen af den tanke er uhyre omfattende. Langt mere omfattende end selve spørgsmålet om ét eller to køn øverst på bryllupskagen. For den piller helt grundlæggende ved både præsternes personlige frihed og det allerede penible parforhold mellem kirke og stat.

Præster må i øjeblikket afgøre deres medvirken ved vielser med sig selv. De kan sige nej til en homoseksuel vielse og tvinge parret over til nabokirken. De kan alternativt indse kernen i kristendommens glade budskab og hjælpe det lykkelige par over i ægtestanden. En sognepræst som Marie Høgh gjorde først det ene og skiftede så for nylig over til den anden lejr – hvilket enhver med troens nådegave må have den dybeste respekt for.

At præsten må vælge med sig selv, ligner kort og godt det eneste rigtige. Vi ser jo ikke ægteskabet som et »sakramente«, siger teologerne. Vielsen er altså ikke hellig. De pågældende embedsmænd er heller ikke maskiner – men mennesker med kald og overbevisning som drivmiddel. At true eventuelle nægtere med fyring ligner derfor en gemen straf for deres tro som sådan og anderledes tænkning i særdeleshed.

Spørgsmålet er i øvrigt ikke så nyt endda. Det går faktisk helt tilbage til den såkaldte investiturstrid for snart et årtusind siden. Om staten skal have magt over kirkelige forhold eller tværtimod lade sig påvirke af dem, har altid været hajfyldt farvand. Hvis man fører Stefan Löfven og Mogens Jensens tanke om præsternes tvungne homovielser til ende, rokker man ved selve folkekirkens grundsten.

Ergo: Ja tak til personlig frihed. Nej tak til indblanding fra statens side. Selv om de fleste præster har Kirkeministeriet som arbejdsgiver, skal staten ikke kunne spænde dem for tilfældige stridsvogne af politisk art.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.