Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Lad nu de unge mennesker lære lidt af livet selv

Campingpladsen EAST åbner under årets Roskilde Festival lørdag 24. juni 2017. Foto: Sarah Christine Nørgaard
Campingpladsen EAST åbner under årets Roskilde Festival lørdag 24. juni 2017. Foto: Sarah Christine Nørgaard

Vi kender dem som curlingforældre. De fejer for deres børn, fejer alle forhindringer væk, fejer hele vejen gennem arvingernes barndom og ungdom. For når de kære små ikke har så mange udfordringer i opvæksten, vil de jo nok klare sig en tand bedre på den lange bane. Eller hvad? Eksperternes dom peger i en anden retning. Børn tager slet og ret skade af stærkt beskyttende forældre. For som professor Per Schultz Jørgensen skrev for et par måneder siden: »Det er ødelæggende for et menneskes udvikling, hvis det ikke kan bære, at det går mindre godt nogle gange.«

At tage den firhjulede frem og køre de små på Roskilde Festival udløser vel ikke de store ulykker – især da ikke i det nuværende vejr. Men hvis man skal tro en ny gruppe på Facebook, går moderne curlingforældre meget længere end det. Ikke så få klager på deres børns vegne. Forældrene jamrer over forholdene på den gigantiske festivalplads. De brokker sig grundlæggende over tilstedeværelsen af andre mennesker og fraværet af stegte duer. »Vores unge mennesker har ligget i kø i flere dage og går stadigvæk rundt her kl 22.30 og leder efter pladser at ligge på,« skriver en engageret forælder.

Virkningerne står klart for enhver: De unge mennesker tør ikke noget og kan endnu mindre. De kan ikke nødvendigvis forstå en elementær lejekontrakt. Eller tilberede sig et måltid mad. Eller finde sig en kæreste. For de har aldrig for alvor været ude af deres komfortzone og må inden længe bede forældrene støve en passende partner op.

Årsagen er til gengæld ikke klarlagt endnu. Mange forskere har peget på alle os forældre fra »generation X« som folk med stor succes i erhvervslivet og desto mindre tid til børnene i deres første år. Vi har placeret dem i institutioner, overladt store dele af deres tidlige opdragelse til professionelle og vil måske derfor råde bod ved hjælp af vores mange penge og moderne teknologi. En professor ved navn Richard Mullendore fra universitetet i Georgia har for nylig kaldt mobiltelefonen for »verdens længste navlestreng« og gjort den til et af curlingforældrenes mest effektive værktøjer. Men det nytter ikke noget. At bytte opmærksomhed i den tidlige barndom ud med pyssenysset adfærd over for den voksne hipster med skovmandsskægget føjer kun spot til skade.

Og nej: Det er på ingen måde et dansk problem. Kineserne går med lignende udfordringer og kunne meget vel ende som en nation af svage sjæle om en generation eller halvanden. Universitetet i Tianjin på landets østkyst har måttet opføre hele teltbyer til forældre med masser af kærlighed til overs. Lokale iagttagere ser bekymret på udviklingen og aner allerede et nyt personlighedstræk under udvikling. Man kalder det »lille-kejser-syndromet« og mener det ikke pænt. Slet ikke på kinesisk jord.

Vores egen del af verden hører stadig til de tryggeste på kloden. Ikke meget i de unges liv kan gå galt. Ikke sådan for alvor. Hvis det også skal gå godt for deres egne børn og fremtidige generationer i almindelighed, må de kaste sig ud i livet. De må lære det klassiske frihed under ansvar. Hellere i dag end i morgen. Og den hjælpende hånd skulle i bedste fald være den sidste fra vores side – nemlig hjælpen til selvhjælp.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.