Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Lad blot privatskolerne få flere af de »særlige« elever

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

År for år stiger tilgangen til landets privatskoler. Det kan der være flere forklaringer på, men for mange forældre spiller spørgsmål som klassestørrelser, disciplin og faglighed en afgørende rolle. Alene i København er det i dag omkring en fjerdedel af kommunens børn, der frekventerer en privatskole.

Man kan beklage udviklingen på folkeskolens vegne. Som det er fremhævet i debatten, er det ofte de ressourcestærke hjem, der vælger de offentligt drevne skoler fra. Men billedet af, at privatskolerne kun er for de riges og de privilegeredes børn er ikke dækkende. For mange forældre er det et valg at finde de ekstra penge, som en privat skoleplads koster. Og bl.a. har flere ledende, socialdemokratiske og venstrefløjspolitikere været med til at vise, at privatskolerne skam er åbne for alle.

Eller næsten alle. For privatskolerne er, ikke helt med urette, blevet kritiseret for ikke i tilstrækkeligt omfang at ville tage imod børn med, som det hedder, særlige behov. Dvs. børn, som er mentalt skrøbelige, har behov for specialundervisning eller fysiske handicap. Det vil regeringen rette op på ved at forhøje statstilskuddet til de frie grundskoler, den såkaldte koblingsprocent, fra 75 til 76 procent. Pengene skal målrettes børn med særlige behov. Sidste år fik Liberal Alliance for finansåret 2017 forhøjet koblingsprocenten fra 73 til 75, og nu skal den så have en tak mere.

Forslaget er fint, fordi det derved giver forældre til disse børn med særlige behov bedre mulighed for skolevalg i lighed med alle andre forældre. Omvendt kan man anføre, at staten derved griber ind i friskolernes selvbestemmelse, men det er en pris, som de frie grundskoler nok kan overkomme at betale for til gengæld at kunne bevise, at man er et ligeværdigt alternativ til folkeskolen. De senere år har vi set en opblomstring af fri- og privatskoler ofte i nogle af de områder af landet, hvor kommunerne har set sig nødsaget til at lukke folkeskoler.

Også af demografiske grunde kan der være en vis fornuft i, at privatskolerne åbner klasseværelserne for børn med særlige behov. Udviklingen med de nye fri- og privatskoler har absolut ikke været uproblematisk for nogle af de mindre velstående kommuner. Men det frie skolevalg er et grundelement i dansk skolepolitik, og selv om vi ønsker folkeskolen alt muligt godt, er det sundt, at der findes konkurrenter med alternative pædagogiske tilbud.

Folkeskolen blev i 2012 af Thorning-regeringen pålagt at øge »inklusionen« – optage flere elever med særlige behov. I samme ombæring blev nogle af de hidtidige specialtilbud nedlagt. Det overordnede mål – at flere af eleverne med særlige behov skal kunne indgå i folkeskolens undervisning – er glimrende. Men mange af forældrene til disse børn har oplevet manøvren som en skjult spareøvelse. En rapport fra 2016 udarbejdet af SFI – Det nationale Forskningsinstitut for Velfærd, og DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, har analyseret de første år. Konklusionen er svagt positiv, men bestemt ikke entydigt. Det er et område, som fortsat bør følges tæt. Men det må betragtes som et gode, at forældrene får flere tilbud at vælge imellem på så ømtåleligt et område.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.