Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Kom tilbage til Socialdemokratiet, Corydon og Thorning

»Tænk, hvis man i en privat virksomhed sagde, at nu har vi nået en fin størrelse, og vi har det, som vi gerne vil have det.«

Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og finansminister Bjarne Corydon (S). (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2014)
Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og finansminister Bjarne Corydon (S). (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2014)

At Socialdemokratiet er ét parti i regering og et andet i opposition, har vi vidst et stykke tid. Og at Dansk Folkeparti har mere travlt med at være i opposition end at fungere som støtteparti til Lars Løkke Rasmussens regering er heller ikke nyt. Men at de to største partier i Folketinget har indtaget en så destruktiv rolle, som det nu tegner til, er ikke bare en ulykke for landet, men også udtryk for en politisk stivhed, som man skulle tro hørte hjemme i sidste århundrede.

Læs også: Socialdemokraterne sætter hælene i: Stop for reformer

En ny undersøgelse fra Dansk Industri viser, at de seneste ti års velfærdsreformer har øget den danske velstand med samlet 130 milliarder kroner og skabt 155.000 arbejdspladser. Det er godt gået og et udtryk for, at politik betyder noget. Alligevel mener både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, at det nu må være slut. Finansordfører Benny Engelbrecht (S) siger til Berlingske, at vi i Danmark allerede har plukket de lavthængende reformfrugter, og at det, der er tilbage, er »meget ubehageligt«. Og Dansk Folkepartis René Christensen siger i helt samme spor, at man jo ikke skal overveje at lægge nyt tag på huset, når man lige har lagt et.

Det betyder at reformnægterne – Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, som kan blokere for næsten alt i Folketinget – ikke vil være med til at fremrykke den i forvejen planlagte forhøjelse af pensionsalderen med et halvt år, at man ikke vil være med til at reformere SU-systemet og i det hele taget vil hælde et tykt lag beton ned over det system af overførselsindkomster, der holder 700.000-800.000 mennesker uden for arbejdsmarkedet. Selv ikke udsigten til, at det provenu, der ville komme ind ved nye reformer, kunne gøre gavn andre steder, kan blødgøre reformnægterne, som har valgt at føre en underlig, stivnakket politik, der næppe gavner de mennesker, som de to partier gerne vil tilgodese. Tænk, hvis man i en privat virksomhed sagde, at nu har vi nået en fin størrelse, og vi har det, som vi gerne vil have det. Al udvikling stopper her. Det er svært at forestille sig.

Hvis man opgiver at gøre samfundskagen større, fordi man føler, at taget er lagt og frugterne plukket, så er man holdt op med at spille en ansvarlig rolle i den politiske ledelse af landet. Og man kommer unægteligt til at savne Henrik Sass Larsens og Mette Frederiksens forgængere i toppen af Socialdemokratiet. Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon ville næppe male sig selv op i det tåbelige hjørne, der hedder reformstop.

Lige nu er der penge på kistebunden. Inden sommer fremlægger regeringen sin nye 2015-plan, som formentlig vil vise, at der er et økonomisk råderum på omkring 37 milliarder kroner. Rare penge, som et flertal i Folketinget kan bruge på skattelettelser eller forbedringer af velfærden alt efter politisk overbevisning. Men at økonomien ser ud til at være holdbar i årene, der kommer, og at et økonomisk opsving ser ud til at være i gang, skal da ikke få Christiansborg til at falde hen i en tilstand af dvale.

Hvis reformer af velfærden, arbejdsmarkedet og økonomien kun er noget, man foretager, når landet har ryggen mod muren, og recessionen truer, er der tale om alt andet end rettidig omhu, og vi kommer til at gentage historien og gå fra kriseindgreb til kriseindgreb.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.