Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Klog dronning

»I et demokrati er arvekongedømme ingen selvfølge. Men der eksisterer en uudtalt kontrakt mellem kongehuset og danskerne.«

Dronning Margrethe besøger Lolland onsdag den 1. juni 2016 i forbindelse med sommertogt med Kongeskibet Dannebrog. Her ankommer hun til Nakskov.
Dronning Margrethe besøger Lolland onsdag den 1. juni 2016 i forbindelse med sommertogt med Kongeskibet Dannebrog. Her ankommer hun til Nakskov.

Når danskerne så stærkt er tilhængere af kongehuset, hænger det ikke mindst sammen med, at der er en samklang mellem Dronningen og befolkningen. Dronningens evne til at holde en delikat balance viser sig i hendes kloge ønske om, at det kun bliver kronprinsparrets søn, prins Christian, der som nummer 2 i tronfølgen skal have apanage, når den tid kommer.

Dronningens beslutning har tilsyneladende været undervejs længe og er uden tvivl gennemtænkt. Tidligere var det kun tronfølgeren, som modtog årspenge, men kredsen er allerede udvidet. Spørgsmålet har derfor været, hvad der skal ske, når dronning Margrethes otte børnebørn bliver store – aktualiseret af, at prins Nikolai snart fylder 18 – både med hensyn til årspenge, protektioner og opgaver. I dag er apanagen fordelt på kronprinsparret, prins Joachim, grevinde Alexandra, grev Ingolf og Dronningen selv, hvor majestæten fordeler årspenge til prins Henrik og prinsesse Benedikte. En del af statsydelsen går endvidere til hoffets administration og vedligeholdelse af slottene. Med Dronningens udmelding kan den debat afsluttes, allerede inden den for alvor går i gang.

I et demokrati er arvekongedømme ingen selvfølge. Men der eksisterer en uudtalt kontrakt mellem kongehuset og danskerne, som består i, at det accepteres, at den kongelige familie udstyres med særlige privilegier, men at befolkningen samtidig forventer, at de kongelige sætter standarden højt. Det gælder uanset, om det er varetagelsen af protektioner, erhvervsfremstød, interessen for kunst og kultur eller måden, som de – med et gammeldags, men ikke mindre velvalgt udtryk – fører sig på. De krav bliver uden tvivl skærpet de kommende år med den voldsomt store interesse, der er for kongefamilien. Det bliver ikke nemmere af, at modsat alle os andre kan kongehusets medlemmer ikke på samme måde forsvare sig, men må leve med indskrænket ytringsfrihed.

I den seneste tid har der således været en række debatter om både monarkiet og hvem, der skal have apanage. Debatterne er aktualiseret af forhold som prins Henriks delvise pensionering, grevinde Alexandras skilsmisse, og hvad der skal ske, når de små i kongehuset vokser til. Alt det har skygget for de mange opgaver i landets tjeneste, som kongehusets medlemmer udfører. Men det er ikke enkeltsager, der skal farve synet på institutionen. At kongehuset vil være synlig med sine aktiviteter der, hvor danskerne er, ses af, at man nu går på både Facebook og Instagram. På én dag har f.eks. 58.000 valgt at følge kongehuset på Facebook. Det gør også en mere uformidlet kommunikation nemmere, og der er masser af begivenheder året rundt, som vil have et stort publikum. Men sociale medier kan lede til shitstorme eller en underskov af nedrigheder, så udover at kunne styre et site, må det forventes, at digital krisekommunikation rykker frem som en del af hoffets arbejdsbeskrivelse.

Hvis vi fortsat vil have et velfungerende kongehus, er det afgørende, at både medierne og danskerne respekterer, at kongehusets medlemmer har ret til et privatliv uden for de officielle pligter. Dronningen og hendes familie skal ikke være jaget vildt. Hverken i de store medier, sladderpressen eller på de sociale platforme. Reelt undermineres institutionen, hvis den balance ikke holdes. I hvert fald bliver tilværelsen kropumulig, hvis opmærksomheden er på de kongelige døgnet rundt.

Kongehusets legitimitet udspringer ikke kun af Grundloven og de formelle rammer, men nok så meget af, at danskerne kan lide Dronningen og hendes familie. Når Dronningen så klart melder ud, at det kun er tronfølgeren, der til sin tid skal have årspenge, viser det, at hun har en enestående fornemmelse for, hvad danskerne vil finde rimeligt, og det er en illustration af, hvorfor kongehuset er et samlingspunkt i en foranderlig tid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.