Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Kampen om atomknappen

»Men én ting er stærkt bekymrende. Det er Kim Jong-uns og den amerikanske præsident, Donald Trumps reaktioner undervejs i dette konflikt-forløb.«
»Men én ting er stærkt bekymrende. Det er Kim Jong-uns og den amerikanske præsident, Donald Trumps reaktioner undervejs i dette konflikt-forløb.«

Nordkorea forsøger at købe sig til ro og har tilsyneladende sat USA skak ved at åbne for direkte forhandlinger med Sydkorea om et samarbejde på en række områder. Dermed må diplomatiet arbejde, og ingen forestiller sig, at nogen vil stramme kursen over for Nordkorea, hverken sanktionsmæssigt eller militært, indtil de nye forhandlinger om en gradvis normalisering af forholdet mellem de to lande viser sig at briste eller bære. Kina har opfordret til ro, indtil man ser, hvor det bærer hen. Rusland lige så. Og Trump har foreløbig trukket på skuldrene, men forståeligt nok fortsat krævet, at disse forhandlingers endemål er atomart at få afvæbnet Nordkorea.

Nordkorea har en række dygtige diplomater. Ingen tvivl om det. Det, man kan have været i tvivl om, er, hvorvidt Kim Jong-un lytter til dem, eller blot kører en magtspil over for tidligere venner og nuværende fjender.

For det har rent ud sagt været svært at gennemskue, hvor Kim Jong-uns egne grænser gik, efterhånden som internationale protester over hans atom- og missilprogram blev mere og mere tydelig. Men der er nok ingen tvivl om, at det har været de hårde sanktioner, der i sidste øjeblik fik Nordkorea til at åbne for kommunikationen på grænsen til Sydkorea, og Kim Jong-un fremkom med et tilbud om både forhandlinger og militære afspændinger samt en deltagelse i vinter-OL i næste måned i Sydkorea.

Det store spørgsmål er, om Kim Jong-un er blevet trukket ind i forhandlinger af nød, eller om han er snedig nok til at spille forhandlingskortet for at undgå en militær konfrontation, som han helt sikkert vil tabe. Uanset hvad har han formentlig afmonteret de amerikanske trusler om et angreb mod landets atomanlæg.

Men én ting er stærkt bekymrende. Det er Kim Jong-uns og den amerikanske præsident, Donald Trumps reaktioner undervejs i dette konflikt-forløb. Senest med et storskrydende forsøg på at prale med, hvis atomknap der var den største.

Det kan godt være, at man hen over nytåret kunne grine lidt ad denne barnlige optræden fra begge sider. Men det er ærlig talt stærkt bekymrende, at personer, der vitterlig har magten til at slå millioner af mennesker ihjel, i den grad tænker på at optrappe konflikter i stedet for at finde løsninger.

Når det er sagt, så er det lige så påkrævet, at de kommende måneders eventuelle forsoning på det ydre plan ikke betyder, at det internationale samfund slækker på kravene til Nordkorea og opgiver tanken om et atomfrit Nord- og Sydkorea. Alvoren kan ikke dæmpes af et OL eller af et par konferencer om en generel nedrustning, som risikerer at medføre, at presset på Nordkorea mere eller mindre opgives.

Der skal simpelthen stilles betingelser til Nordkorea om at opgive atomvåben. Og sanktionerne skal opretholdes, indtil det internationale samfund stoler på, at Nordkorea har begrebet situationens alvor. Ellers står vi i en ny lignende situation om kort tid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.