Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Ja tak til samtale før studiet

Det handler om statens penge. Det handler også om universiteternes resurser. Og det handler især om de studerendes egen karriere og tilværelsen som uddannet.

Mange unge søger ind på videregående uddannelser via den såkaldte kvote 2 – og stadigt flere af ansøgerne kommer til test eller til en egentlig samtale før deres eventuelle optagelse. Udviklingen har allerede rokket ved manges forestillinger om universiteterne. Men den er både god og nødvendig. For alle parter.

Et flertal begynder stadig på deres studium efter ansøgning via kvote 1. De går altså rundt med en nyere og tilpas høj studentereksamen og kan klare sig på karaktererne alene.

Alle andre danskere søger ind via kvote 2. De skal stadig have en bestået studentereksamen bag sig og skriver så deres øvrige erfaringer ind i ansøgningen. For man kan næsten altid blive klogere og mere moden. Livet kan som bekendt være den bedste skole.

Spørgsmålet er, hvilke erfaringer? Hvilke prøvelser skal universiteterne tage alvorligt? Månederne på højskole eller som juicer i Københavns Lufthavn er måske ikke ligefrem diskvalificerende – men de behøver heller ikke være super relevante for en kommende dyrlæge.

Beslutningen fra Københavns Universitet ser derfor helt rigtig ud. Institutionen er fra 2020 klar med en egentlig optagelsesprøve til ansøgere på kvote 2. Prøven kan bestå af alt fra skriftlige test til en personlig samtale med repræsentanter for den konkrete uddannelse.

Test og samtaler findes allerede flere steder på Københavns Universitet. Kommende studerende i musikvidenskab skal for eksempel vise færdigheder i sang og klaverspil først. Kommende studerende i medicin skal besvare en meget lang række spørgsmål inden for en bestemt tidsramme.

Og rationalet er det samme overalt. De studerende hverken kan eller skal have alt ind med skeer. Hver tredje dansker på en videregående uddannelse falder fra tidligt i studiet – en kostbar statistik for skatteyderne, en ærgerlig statistik for den unge selv.

At universiteterne altså vil have skriftlige ansøgninger og i stadigt højere grad se de unge an under en samtale, ligner alt i alt det rigtige tiltag. Og det vil få endog meget stor betydning relativt snart. Syddansk Universitet vil allerede i år optage hver fjerde studerende fra kvote 2 og har løse planer om optag udelukkende fra kvote 2 i fremtiden.

Kun de gymnasiale uddannelser må være lidt bekymrede over udviklingen. For når de videregående uddannelser vil tjekke stadigt flere studerende ved selvsyn, hvad er en studentereksamen så egentlig værd? Altså, hvis man kun lige skal bestå den og snakke sig fra resten? Har den så et højt nok niveau?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.