Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske Mener

Irak år 10

Meldingerne fra Irak er deprimerende med daglige, voldelige sammenstød mellem sunni-demonstranter, nationale sikkerhedsstyrker og shia-militser. Trods afholdelse af frie valg nærmest total magtkoncentration omkring premierminister Maliki, der undervejs har udvist totalitære tendenser frem for demokratiske.

Reel risiko for et nationalt sammenbrud og som om det ikke var nok: Irans position er styrket i regionen med et atomprogram, der spøger. Næppe hvad nogen troede og håbede for ti år siden – Saddam Hussein død og begravet eller ej.

Ikke desto mindre bør man afholde sig fra kun at betragte Irak-krigen i bagklogskabens lys. Beslutningen blev reelt truffet i tiden efter 11. september 2001, hvor terrortruslens omfang var uoverskueligt. Saddam Hussein var en diktator med meget på samvittigheden – herunder brug af giftgasser mod civile. Lige så vel som det var urimeligt at anklage dem, der ikke gik ind for krigen, for at gå Saddam Husseins ærinde dengang, lige så forkert er det i dag at holde liv i de vildeste konspirationer om baggrunden for krigen. Man kan konstatere, at der ikke var masseødelæggelsesvåben. Meldingerne om Irak-styrets forbindelser til al-Qaeda var urigtige. Men at Saddam Hussein til gengæld stadig er væk.

Irak-krigen var ikke nogen stor stund for de vestlige efterretningstjenester, for krigsførelsen og strategien. Tværtimod var opløsningen af det regerende Baath-parti og den irakiske hær en katastrofe egnet som afskrækkende eksempel til fremtidige lærebøger, lige som den manglende genopbygning af de irakiske samfundsstrukturer efter den første, effektive militære sejr var en åben invitation til kaos og konflikt mellem sunnier og shiaer.

Selv om der blev begået fejl på fejl, har Irak-krigen dog ikke været helt forgæves. For de neokonservative i USA er læren for eksempel, at man ikke uden videre kan bombe sig til demokrati, lige som forestillingen om de mellemøstlige diktaturer, der ville vælte som dominobrikker, forblev en drøm. For koalitionen som helhed – herunder også Danmark – må lektien hovedsageligt være, at før man drager i krig, må hjemmearbejdet gøres så tilstrækkeligt grundigt, at man ikke efterfølgende taber freden.

At omkostningerne har været store er medvirkende til, at ingen for alvor har følt behov for at involvere sig militært i Syrien, trods to års blodig borgerkrig og at Assad stadig sidder i Damaskus. Dertil er de interne spændinger simpelthen for voldsomme, og de syriske oprørere for broget en bevægelse. Libyen derimod, er eksemplet på den målrettede aktion, hvor Gadaffi blev fjernet af en mere veldefineret oprørsgruppe med en hjælpende hånd fra vestlige kampfly i libysk luftrum.

Mens Irak desværre i dag udviser alle kendetegn på et dysfunktionelt statsapparat, blomstrer den irakiske økonomi faktisk med imponerende vækstrater. Olieproduktionen er på vej tilbage – men Maliki har imidlertid sat sine nærmeste allierede, venner og familie, til at forvalte olierigdommene. Hvilket blot er endnu et eksempel på den centrale lære af Irak-krigen, at fordrivelse af ondskab ikke med sikkerhed kun fører godt med sig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.