Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Indvandringens pris sætter velfærden under pres

»Den ringe integration skaber risiko for øget økonomisk ulighed.«

Samlet set koster indvandringen dyrt, viser nye tal. Folketinget afholdt søndag  29. april 2012 den årlige Statsborgerskabsdag, hvor nye danske statsborgere kunne møde landets politikere, Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen (i.m.) bliver fotograferet med en familie. (Foto: NIels Ahlmann Olesen/Scanpix 2012)
Samlet set koster indvandringen dyrt, viser nye tal. Folketinget afholdt søndag  29. april 2012 den årlige Statsborgerskabsdag, hvor nye danske statsborgere kunne møde landets politikere, Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen (i.m.) bliver fotograferet med en familie. (Foto: NIels Ahlmann Olesen/Scanpix 2012)

Indvandrere fra ikke-vestlige lande koster rundt regnet 33 milliarder kroner om året. I hvert fald hvis man tror Finansministeriets netop offentliggjorte analyse om indvandringens pris i Danmark. Desværre er der ikke grund til at tro andet, end at tallene passer og måske endda er i underkanten, hvis man sammenligner med en tilsvarende analyse fra Norge.

Tallene svarer også ganske godt til dem, som daværende finansminister Bjarne Corydon (S) fremlagde i 2014. Konklusionerne er under alle omstændigheder temmelig ens: Bedre integration af indvandrerne fra ikke-vestlige lande er en hastesag.

Udgifterne til ikke-vestlige indvandrere i Danmark er af en størrelse, som burde tvinge enhver regering til mere effektiv handling, når det gælder stop for migranter. Og tallene burde føre til skrappere metoder til at tvinge indvandrere ud på arbejdsmarkedet.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har desværre ret i, at ønskerne om flere politifolk og mere sundhedspersonale ville blive langt nemmere at imødekomme uden udgiften til ikke-vestlige indvandrere, der hæver offentlig forsørgelse i stedet for at arbejde.

Eller sagt på en anden måde: De mange milliarder til indvandrere uden for arbejdsmarkedet gør det alt for let for Thulesen Dahl at sige nej til de reformer, som er nødvendige for at finansiere velfærdssamfundet. Thulesen Dahl stiller jo med god ret spørgsmålet om, hvorfor etnisk danske borgere eksempelvis skal arbejde flere år længere end i dag for at forsørge indvandrere, der enten ikke burde opholde sig i Danmark, eller som burde forsørge sig selv gennem arbejde i eksempelvis servicefag og landbrug.

I Norge har det såkaldte Brochmann-udvalg nyligt fremlagt en omfattende rapport om indvandringens konsekvenser. Udover den økonomiske belastning – i Norge er integrationen af ikke-vestlige indvandrere ikke nogen større succes, end den er i Danmark – er velfærdssamfundet under pres. Den ringe integration skaber risiko for øget økonomisk ulighed, som sammen med kulturelle forskelle svækker velfærdssamfundets legitimitet, påpeger udvalget.

Med andre ord: Man risikerer, at den skattebetalende klasse på sigt for eksempel vælger at indskrænke velfærdsstatens tilbud til kun at gælde etniske medborgere eller udskifte velfærdsydelserne med privat betalte ydelser. Resultatet vil blive yderligere opsplitning af samfundet og endnu stærkere fremvækst af ghettoer, der står økonomisk og kulturelt uden for. Sammenligninger med franske forstæder ligger lige for.

Læs også: Inger Støjberg om flygtninge: »Vi har pakket dem ind i velfærd. Og vi har lullet dem i søvn, så hænderne lige så stille er sunket ned i skødet«

Venstrefløjens svar på indvandringens økonomiske følger har traditionelt bestået i forslag om at hæve skatterne. Forslag om at nedsætte ydelserne til passiv forsørgelse for at øge presset til selvforsørgelser, er typisk besvaret med løfter om at sætte ydelserne op igen, når en rød regering er kommer til magten. De nye tal har tilsyneladende ikke ændret på venstrefløjens, herunder de Radikales, evne til at håndtere den gigantiske udfordring, som velfærdssamfundet er havnet i.

Spørgsmålet er, om det borgerlige flertal har evnen og viljen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.