Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Hvorfor går det altid galt i store offentlige projekter?

»Det værste, der kan ske, er jo, at politikere og vælgere viger tilbage for at investere i udvikling af landets fysiske og digitale infrastruktur.«
»Det værste, der kan ske, er jo, at politikere og vælgere viger tilbage for at investere i udvikling af landets fysiske og digitale infrastruktur.«

Når nytårsklokkerne ringer året 2019 ind, vil der være gået ti år, siden en bred forligskreds besluttede at investere en snes milliarder kroner i en hårdt tiltrængt udskiftning af signalerne, der styrer S-banen i København og over 2.000 kilometer jernbane i det øvrige Danmark. Men i dette snarlige jubilæumsår vil der kun på en meget beskeden del af jernbane- og S-togsnettet køre tog, der styres af et nyt trådløst og digitalt signalsystem. Banedanmarks løfter i 2009 til politikerne om en landsdækkende udrulning af det nye signalprogram i 2021 viste sig at være lamperøg og luftkasteller. Forleden måtte Folketinget tage til efterretning, at signalprogrammet ikke kommer i drift i hele landet før 2030 og til en merpris på tre milliarder kroner.

Læs også: SF: Statsrevisorerne må undersøge Banedanmark

Trafikpolitikerne har i det hele taget haft nogle nedslående møder med deres styrelseschefer fra Banedanmark, DSB og Sund & Bælt gennem de senere år. DSBs IC4-tog kom aldrig til at køre som lovet, og den faste Femern-forbindelse til Tyskland, som oprindeligt var lovet færdig i 2018 – altså næste år – bliver også mindst ti år forsinket og fordyret. Nogen havde glemt at tjekke, hvordan tyskernes godkendelsesproces foregår, og om den magt, som stærkt politiserende miljøorganisationer i Tyskland er tillagt. I hvert fald fortalte man ikke politikerne om den tyske virkelighed, før det ikke længere kunne undgås.

Andre offentlige projekter kører lige så skævt som Transportministeriets store anlæg. Metrobyggeriet: Forsinket og fordyret. Sundhedsplatformen: Fire ud af fem læger bruger mere tid på administrative opgaver fremfor mindre. Patientbehandlingen skrider, frister for at behandle kræftpatienter overskrides, og op til kommune- og regionsvalg udsteder panikramte politikere dyre løfter om at genansætte lægesekretærer og andre, der kan få det fejlramte system til at fungere. Sådan kan man fortsætte med at hive store offentlige, typisk komplekse IT-projekter frem til skræk og advarsel. Se bare Skats nedsmeltning og dets kasserede inddrivelsessystem, EFI, der koster milliarder i tabte skatteindtægter. Ejendomsvurderinger? Brudt sammen.

Regningen for dårligt gennemførte projekter betales af skatteyderne, både i form af penge, der lige så godt kunne køres i havnen, og i form af spildt transporttid. De folkevalgte skylder i den grad skatteyderne en ordentlig uvildig undersøgelse på tværs af de fejlslagne projekter, som kan sætte politikere og befolkning bedre i stand til at bedømme og gennemføre fremtidige projekter.

Det værste, der kan ske, er jo, at politikere og vælgere viger tilbage for at investere i udvikling af landets fysiske og digitale infrastruktur. Men skal man undgå investeringsfrygt, kræves troværdige forklaringer på, hvad der er gået galt, og hvordan man opbygger en ekspertise og processer, der magter de store komplekse projekter. Danskerne kan godt bygge store broer. De kan også bygge en ny jernbane fra København til Ringsted til pris og tid. Det er ikke alt, der går galt. Men man har pligt til at finde ud af, hvorfor alt for meget vedbliver at gå galt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.