Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Hvordan man rydder en ghetto

Taastrupgaard - her forsøger kommunen at rive nogle af boligblokkene ned.
Taastrupgaard - her forsøger kommunen at rive nogle af boligblokkene ned.

Hvad stiller et ellers velordnet, trygt samfund op med de byområder, hvor bander af unge med indvandrerbaggrund har taget magten gennem trusler og vold?

Det spørgsmål stiller politikere og myndigheder sig over det meste af det vestlige Europa. Ghettoerne har til fælles, at de er beboet af indvandrere, mange med mellemøstlig baggrund og med lav eller ingen uddannelse. Kriminaliteten er høj, og ghettoerne er ofte opstået i isolerede betonbyggerier, der blev opført for at tilbyde byernes brede befolkningsgrupper bedre boliger med lys og luft, men som altså er endt som områder, hvor myndigheder og andre ikke kan færdes i tryghed.

Senest har PostNord midlertidigt indstillet omdelingen af post i Vollsmose ved Odense, fordi postbude blev truet. Men det mærkværdige behov for at true har ramt flere andre før postbudene. Brandvæsen og politi er klassiske mål, og selv en repræsentant for Dyrenes Beskyttelse er blevet overfaldet i Vollsmose. Truslerne mod postbude har – som ved tidligere lejligheder – udløst politisk harme.

Venstres rådmand i Odense, Jane Jegind, har foreslået at indsætte forsvaret for at sikre ro og orden i Vollsmose, såfremt politiet ikke har ressourcerne. »Vi kan ikke have områder i Danmark, hvor der hersker lovløshed og utryghed blandt borgere. Hvad bliver det næste, hvis ikke dette uvæsen standses i opløbet?« spørger rådmanden på Facebook.

Nu har ghettoerne i Danmark eksisteret i årtier, hvor den politiske afmagt er blevet stadigt tydeligere. Trods ghettopakker og tocifrede milliardbeløb er sammensætningen af beboerne i socialt belastede boligområder den samme som for 30 år siden, viste en rapport fra Kraks Fond sidste efterår. Med mindre Jane Jegind forestiller sig en løsning, hvor Flyvevåbnet bruger Vollsmose som bombemål, er det svært at se, hvorledes forsvaret skulle kunne sikre varige løsninger i den fynske ghetto.

Men rådmandens forslag illustrerer den frustration, som lovlydige, arbejdende og skattebetalende borgere må føle, når resultatet af årtiers indsats er trusler, vold, skyderier og generelt lovløse tilstande.

Forleden præsenterede regeringen en ganske drastisk plan for at genoprette Skat. Planen omfatter ansættelse af tusind ekstra ansatte og opsplitning og udflytning af Skat i form af syv nye styrelser. Kunne man forestille sig en tilsvarende drastisk indsats for at nedbryde ghettoerne? Kunne det være en vej frem at fjerne et antal betonblokke hvert år og tilbyde beboerne genhusning, hvor der er ledige huse? I Høje-Taastrup forsøger man at slippe af med Taastrupgaard-ghettoen ved at rive en del af den ned. Men den seneste ghettoliste tæller fortsat 25 navne.

Inden han blev justitsminister, skrev den konservative partileder Søren Pape en kronik, hvori han efterlyste en fast hånd for at fjerne ghettoerne. I regeringsgrundlaget fastslår regeringen, at den ikke vil tolerere, at der er dele af Danmark, hvor danske love ikke respekteres. Hvis regeringen har andre forslag end at indsætte Flyvevåbnet, er tiden ved at være moden til at præsentere dem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.