Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Hvad Jens Rohde og Mia Farrow har til fælles

En udlænding, der ikke vil betale for opholdet i Danmark, kan i stedet søge asyl i et af de sikre lande, som vedkommende passerede på rejsen gennem Europa.

Det nye radikale partimedlem Jens Rohde og den amerikanske skuespiller Mia Farrow har noget til fælles.

De er begge forarget over udsigten til, at de danske myndigheder vil opkræve betaling fra asylsøgere, der selv kan betale for ophold her i landet, indtil de eventuelt tildeles asyl eller sendes ud. Rohde og Farrow bygger forargelsen på en i bedste fald fordrejet fremstilling af det kommende krav til asylsøgere, der kan, om selv at betale. Og ikke mindst besidder de begge et stort talent for melodramtisk skuespil med sig i rollen som anstændighedens sidste forsvarere.

Skuespillet, der kulminerede i weekenden med Jens Rohdes farvel til Venstre og indmeldelse hos de Radikale, handler om onde danske politibetjente, der skal klippe vielsesringene af ludfattige syriske flygtninges fingre. Sagen er blot, at netop vielsesringe og andre smykker med affektionsværdi ikke skal bruges til at betale for opholdet under asylbehandlingen, med mindre der er tale om meget værdifulde genstande. Desværre har regeringen tilsyneladende opgivet at informere om forslaget, men ladet kritikere fremstille danskerne som en slags nazister. Det haster, hvis en varig stor skade på omdømmet skal undgås.

Asylsøgere, som melder sig ved grænsen med ønske om en bolig og forsørgelse, må naturligvis betale for opholdet, hvis de råder over værdier over en vis størrelse. Her må gælde de samme principper, som gælder for danske borgere. Har man værdier, bruger man sine egne penge, inden man kan gøre krav på andres.

Kravet om, at folk forsørger sig selv, hvis de kan, er grundfæstet i Danmark. Ønsker en udlænding ikke at bruge sine penge eller værdier som betaling under asylprocessen, står det selvsagt vedkommende frit for at undlade at tage imod bolig og forsørgelse. En udlænding, der ikke vil betale for opholdet i Danmark, kan i stedet søge asyl i et af de sikre lande, som vedkommende passerede på rejsen gennem Europa. USA bør de holde sig fra. I Mia Farrows hjemland er vilkårene barske. Syriske flygtninge skal gennem en mange måneder lang ansøgningsproces, inden de kan købe en flybillet, som de selv skal betale. Efter ankomsten får de et beløb til at dække de første tre måneders ophold. Derefter skal de klare sig selv.

Opstramningen af princippet om selvbetaling er kun én i en række, som tilsammen skal begrænse antallet af asylsøgere i Danmark, hvor prognosen for 2016 lyder på 25.000 indrejsende. Når man lægger familiesammenføringer til, bliver samfundets økonomi for alvor belastet. Kommunerne advarer nu højlydt mod følgerne for kernevælfærden. Løsninger skal derfor findes nu.

Jens Rohde og de Radikale vil også gerne begrænse antallet af asylsøgere, bare ikke lige nu. De ønsker en fælles EU-løsning, der jo har den fordel, at Rohde og de Radikale kan overlade det hårde arbejde til vagter ved EUs ydre grænser. Ulempen er, at en fælles EU-plan ikke bliver til virkelighed i nogen nær fremtid. Hverken Rohde eller hans partifæller har reelle forslag til at bremse antallet af asylsøgere til Danmark. Kun varm luft.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.