Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Hellere politiske kræmmere end krammedyr

»Er der to, som ikke længere står sammen i dansk politik, er det Østergaard og Frederiksen.«

Hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet vil afvise, at partierne kan indgå i samme regering. Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen under åbningsdebatten i Folketinget torsdag 6 oktober 2016. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)
Hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet vil afvise, at partierne kan indgå i samme regering. Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen under åbningsdebatten i Folketinget torsdag 6 oktober 2016. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)

Man bliver altid varm om hjertet, når fjender falder hinanden om halsen og begynder at kramme. Men det er der ingen grund til. Ikke på Christiansborg i hvert fald, for det er ikke andet end taktik og drilleri. Først var det S-formand Mette Frederiksen, som i et dobbeltinterview gnubbede sig op ad Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, med budskabet om et tættere samarbejde mellem de tidligere fjender. Og i sidste uge var det den radikale leder, Morten Østergaard, der indrykkede annoncer med billede af sin nye helt – Venstres næstformand og finansminister Kristian Jensen. Ham kan de lide hos de Radikale, meget bedre end Venstres formand. Gnubbe, gnubbe.

Kommentatorer har tolket de uventede politikerkram som et udtryk for, at kontinentalpladerne i dansk politik er ved at forskyde sig. At blåt måske ikke længere er blåt og rødt ikke rødt. Men krammeriet er snarere et udtryk for, at de to tidligere regeringspartier, Socialdemokratiet og de Radikale, er røget så meget i totterne på hinanden, at de har brug for nye venner. For tiden går der næsten ikke en dag, uden at ledende politikere fra R og S udstiller deres uenigheder i åbent skænderi. Og det handler ikke bare om småting. De to partier er uenige om næsten alt. Om udlændinge, om økonomi og velfærd. Er der to, som ikke længere står sammen i dansk politik, er det Østergaard og Frederiksen.

Men man skal ikke tage fejl. Historien har det med at gentage sig. Skulle der blive rødt flertal efter næste valg, er det igen de Radikale, der svinger taktstokken over den nye regering. I toppen af Socialdemokratiet drømmer man derfor om at kunne danne en socialdemokratisk mindretalsregering med støtte, men ikke bestemmende indflydelse, fra de Radikale. Sporene fra Margrethe Vestagers magtdemonstration, da der skulle dannes en S-R-SF regering i 2014, skræmmer. I den socialdemokratiske drømmeverden vil en sådan regering kunne samarbejde skiftevis med Dansk Folkeparti til højre og støttepartierne til venstre.

Men den går ikke. Og det er lige præcis den situation, Morten Østergaard forbereder sig på at forhindre med sit bejleri til Venstres næstformand. Hvis ikke de Radikale får den magt, som de plejer at have over en socialdemokratiske statsminister, skal hun ikke bare tro, at hun kan regere med hvem som helst. Hvis Sass-doktrinen er at sætte de Radikale uden for indflydelse, så er Østergaards at bevise, at det skal blive løgn. Sådan hygger de sig i rød stue. Det ser måske indimellem lidt broget ud med sammenholdet i blå blok, men det er for intet at regne mod de kampe, der foregår i den røde. Mette Frederiksen har nok skabt ro i sit eget parti, men det er svært at se, hvordan en kommende regering med hende i spidsen overhovedet skal kunne regere. Skulle det lykkes at få fat i halsbåndet på Morten Østergaard, så er der de tre andre – Skipper, Elbæk og Olsen Dyhr – tilbage.

Studerer man meldingerne fra partierne, er der ingen tvivl om, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti for tiden har mere til fælles, og det samme gælder på i hvert fald den økonomiske politik for de Radikale og Venstre. Sådan er der en logik og en tæt forbindelse mellem de politiske kram. Hvis Frederiksen krammer Thulesen, så krammer Østergaard da bare Jensen. Engang imellem kunne man godt ønske sig de gamle politiske kræmmere tilbage.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.