Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Globalisering til glæde for alle

Arkivfoto: Scanpix
Arkivfoto: Scanpix

Torsdag, går briterne til stemmeurnerne for at vælge, hvem der skal lede landet i de kommende år, der mere end noget andet vil være præget af Brexit-forhandlingerne med EU. Efter en skotsk afstemning om uafhængighed i 2014, et britisk parlamentsvalg i 2015 og valget om Brexit i 2016 har briterne mere eller mindre uafbrudt fået ørerne tudet fulde af politiske budskaber i de seneste tre år – og hele tiden fået at vide, at der var tale om valg af historisk betydning.

Det har da også hver gang været sandt. Lettelsen over, at skotterne valgte at blive i Storbritannien, blev året efter fulgt af en aldeles overbevisende sejr for de konservative – og i sejrens eufori var man ikke så bekymret for den afstemning om det britiske medlemskab af EU, som man havde lovet vælgerne under parlamentsvalget. Det var de færreste af de folkevalgte – både hos de konservative og i Labour – der forestillede sig, at afstemningen rent faktisk kunne ende med et brud med EU.

Sådan gik det som bekendt, og nu overvejer skotterne atter, om de skal melde sig ud af Storbritannien, når man alligevel ikke kan nyde godt af fordelene ved et EU-medlemskab.

Derfor er også valget torsdag vigtigt. Ligegyldigt, hvem vælgerne stemmer ind i Downing Street 10, vil premierministeren være stillet over for voldsomme udfordringer.

De fleste andre end de såkaldte brexiteers, herunder et noget nær samlet korps af økonomiske eksperter, frygter de økonomiske konsekvenser af udmeldingen. Det kan, ironisk nok, skabe øget ulighed i samfundet og være med til at forstærke de tendenser blandt vælgerne, der resulterede i Brexit – nemlig en følelse af, at frihandel og globalisering har gjort andre rige, mens de selv har oplevet lavere lønninger, færre jobs og nedskæringer i velfærdsstaten.

Den følelse er ikke nødvendigvis helt forkert, og det kan være svært at se fordelene ved globaliseringen, hvis man f.eks. som sygeplejerske ikke har fået lønforhøjelse i otte år, mens omkostninger til alt fra boliger til børneinstitutioner fortsat stiger, og mens man kan se, hvordan en økonomisk elite tjener flere penge end nogensinde før.

Men man kan ikke sige, at frihandel og globaliseringen har fejlet. Det har visse folkevalgtes reaktion på den til gengæld.

Læs også: Løkke på Macron-møde: Vi skal kæmpe for Parisaftalen

Det er nemlig ikke uomgængeligt, at globaliseringen betyder øget ulighed i et samfund. Hvis man skaber ordentlige politiske rammer for den historisk store vækst, som den har skabt, kan man sikre, at både erhvervsliv, borgere og velfærdsstaten drager fordel af globaliseringens goder.

Den anti-globalisering, der har præget en række nylige valg i Vesten, er ikke hensigtsmæssig, men som folkevalgt gør man klogt i at anerkende, at globaliseringen har haft tabere, selv om den overordnet set har gavnet samfundet. Arbejdskraftens fri bevægelighed og frihandel kan skabe enorme summer for vores samfund. Det er bare vigtigt, at disse værdier kommer alle borgerne til gode, så de ikke føler, at de kun gavner den kinesiske arbejder eller finansmanden med sportsbil og guldur i London City. Ellers vender de – som Brexit har vist os – tommelfingeren nedad.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.