Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Genopbygning af et fokuseret forsvar begyndt

Selv om det går økonomisk godt i Danmark, hvor pengene fosser ind i kasserne, er det sjældent nemt at overbevise vælgerne om behovet for at bruge nye milliarder til militære udgifter. I meningsmålinger placerer vælgerne ofte militærets betydning på næstsidste plads, kun undergået af dem, der svarer »ved ikke.«

Alligevel er det lykkedes forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen at samle et meget bredt flertal bag den første større forøgelse af forsvarsbudgettet siden den kolde krig. Ministeren har gjort et betydeligt forarbejde sammen med forsvarsordførerne gennem det sidste år, og den øgede spænding i Østersøregionen har overbevist partierne om behovet for at øge og fokusere dansk forsvar til en væsentlig anderledes opgave end de senere års oprørsbekæmpelse af bønder med hjemmelavede miner i fattige lande.

Nu skal forsvaret genopbygges til at møde, hvad forsvarsledelsen kalder en »ligeværdig modstander«, hvilket betyder Rusland. Det kræver fokusering af ressourcer og uddannelse på de opgaver, som NATO-alliancen udstikker til Danmark, og det kræver først og fremmest politisk vilje og flere penge. Begge dele har forligskredsen bag forsvaret nu leveret. I perioden op til jul, hvor den storpolitiske borgerkrig rasede i blå blok, red forsvarsministeren stormen af tilsyneladende ved blot at undlade at indkalde til forhandlinger i den brede kreds.

Man kan mene, at forsvarsbudgettet burde vokse endnu mere og endnu hurtigere. Men opbygning af militære kapaciteter tager tid. Det kan godt være, at man kunne udkæmpe og vinde en verdenskrig på fem-seks år, men dengang var man ikke oppe mod hverken EU-udbudsregler, ministerielle indkøbsstyrelser eller Rigsrevisionen. Se blot på anskaffelsen af nye pansrede mandskabsvogne til Hæren. Projektet blev indledt i 2012. Ifølge planen – som sagtens kan forsinkes – bliver de sidste vogne leveret 11 år senere, i 2023.

Det væsentlige er, at der nu omsider er politisk vilje til at genopbygge dansk forsvar til en standard, som et af verdens rigeste lande kan være bekendt. Hvis det utænkelige skulle ske, at danske soldater sammen med andre NATO-soldater skal i kamp mod en »ligeværdig modstander«, skal soldaterne have de bedste muligheder for at slippe levende fra det. Det samme gælder de allierede soldater, som er afhængige af blandt andet dansk indsats. Endelig og ikke mindst er NATO-landenes vilje til at opbygge deres forsvar afgørende for NATOs evne til at afskrække aggressorer.

I det lys har fokuseringen af den fremtidige værnepligt også betydning. Hvis Rusland skal overbevises om, at NATO vitterligt vil kæmpe for de baltiske NATO-lande, skal Danmark også opbygge evnen til at modtage og videresende tropper til Østeuropa. Her vil værnepligtige få en vigtig opgave med at beskytte nøglepunkter og infrastruktur. I det lys bliver værnepligten militært mindre meningsløs, end den har været.

Denne gang fik militære vurderinger og NATOs behov en væsentlig betydning for den politiske beslutning. Det er en god begyndelse på genopbygningen af dansk forsvar.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.