Berlingske mener

Fornuftigt LO-ja til overarbejde

»Overenskomstresultatet kan ses som et første skridt ind i en fremtid, hvor der bliver mindre fast og skemalagt arbejdstid.«

LO-formand Lizette Risgaard (im) præsenterer afstemningsresultatet for Overenskomstforhandlingerne 2017 d. 20. april 2017 i Forligsinstitutionen. Lønmodtagerne har stemt ja til den nye overenskomst. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2017)
LO-formand Lizette Risgaard (im) præsenterer afstemningsresultatet for Overenskomstforhandlingerne 2017 d. 20. april 2017 i Forligsinstitutionen. Lønmodtagerne har stemt ja til den nye overenskomst. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2017)

De danske industrivirksomheder glæder sig med god grund over de nye overenskomster på LO-området. Et flertal af lønmodtagerne har nemlig nikket ja til, at arbejdsgiverne kan pålægge de ansatte at arbejde fem timer over om ugen, så den ugentlige arbejdstid kommer op på 42 timer. Det giver nødvendig fleksibilitet og styrker konkurrenceevnen.

En række industriledere havde fredag i Børsen svært ved at få armene ned og talte om en kæmpestor konkurrencemæssig styrkelse og forbedret produktivitet, samt nye muligheder for at udvikle forretningen og dermed sikre, at produktionen bliver i Danmark.

Læs også: Ud med de 37 timer - danskerne vil selv bestemme, hvor meget de skal arbejde

Politikere og økonomer har længe advokeret for at få arbejdstiden sat op uden synderligt held. Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mislykkedes med at få danskerne til at arbejde 12 minutter mere om ugen, og det ser også tvivlsomt ud for regeringens planer om at hæve pensionsalderen. Danskerne vil arbejde mindre – ikke mere, konkluderer forskere. Og så alligevel.

Det er lykkedes LO-formand Lizette Risgaard at overbevise de fleste af sine medlemmer om, at de godt kan arbejde en time mere om dagen, når der er travlt i deres virksomhed. LO-medlemmerne er sikret overarbejdsbetaling og afspadsering, så deres gennemsnitlige arbejdstid hen over året forbliver på de vante 37 timer.

Kun en håndfuld fagforbund stemte nej, heriblandt NNFs og 3Fs medlemmer, og slagteriarbejdere på flere af Danish Crowns slagterier strejkede fredag, mens stilladsarbejdere demonstrerede foran 3F’s hovedkontor. Symbolske handlinger, som formentlig ikke rykker ved, at flertallet af LO-arbejderne har indset, at verden er under forandring, danske virksomheder voldsomt konkurrenceudsatte, og at fleksibilitet betaler sig for alle.

3Fernes nej er blevet tolket som udtryk for frygt for at miste jobbet. Heldigvis ved de fleste af de gode 3Feres LO-kolleger, at fleksibilitet og omstillingsparathed bedst sikrer danske arbejdspladser mod udflytning og at blive overtaget af – fleksible –østarbejdere. Overenskomstresultatet er således en cadeau til det danske aftalesystem, som viser sig i stand til at omsætte tidens tendenser til resultater, der imødekommer erhvervslivets behov.

En TNS Gallup-måling foretaget for Berlingske for nylig viser, at danskerne generelt ønsker sig mere fleksible arbejdstider, så man kan skrue op og ned i forskellige perioder gennem livet. Hele 80 pct. synes, det er en god idé, at man både kan arbejde mere og mindre end 37 timer. Overenskomstresultatet kan ses som et første skridt ind i en fremtid, hvor der bliver mindre fast og skemalagt arbejdstid – selv på industriområdet.

Overarbejde kompenseret med højere løn har længe været en del af arbejdskulturen blandt højtuddannede. Nu er det nødvendige og betalte overarbejde så nået til LO-området. Næste skridt kan blive lavtlønsområdet, for også sosu-assistenter arbejder over, viste en undersøgelse fra FOA for nylig. Men det sker uden kompensation, og ingen skal arbejde gratis.

Hvad enten man er stilladsarbejder, rengøringsassistent, økonom eller elektriker, går det bedst på jobbet, for virksomhederne og for Danmark, hvis medarbejderne er engagerede og giver den en skalle, når der er travlt – og arbejdsgiveren udviser tilsvarende fleksibilitet, når de ansatte i perioder er presset på familiefronten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.