Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Fornuften og pragmatismen har fået en chance

»Engang imellem skal der en højtråbende provokatør som Geert Wilders til for at åbne vores øjne.«

I Tyskland viste demonstrerende torsdag deres sympati for valgresultatet i Holland. Foto: Fabrizio Bensch  
I Tyskland viste demonstrerende torsdag deres sympati for valgresultatet i Holland. Foto: Fabrizio Bensch  

Det hollandske valg var en ordentlig lussing til de etablerede partier. Både premierminister Mark Ruttes liberal-konservative VVD og især koalitionspartneren, det socialdemokratiske PvdA, gik tilbage. Sidstnævnte så voldsomt, at det aldrig er sket før i landets politiske historie, at et parti har tabt så mange mandater ved et enkelt valg.

Derfor er der god grund til at betegne valget som et protestvalg. Hollænderne har kraftfuldt markeret deres utilfredshed ved i stor stil at stemme på partier til højre og venstre for regeringen. Men når der alligevel er grund til at drage et lettelsens suk på EUs og Europas vegne, er det, fordi protesten ikke nåede det omfang, som mange havde frygtet. Mark Ruttes parti fik trods tilbagegang mere end hver femte stemme og blev klart det største parti med Geert Wilders Frihedsparti på andenpladsen.

Dermed blev Holland ikke den skæbnesvangre brik i dominokæden, som kan få hele det europæiske samarbejde til at vælte. Der var fremgang for Wilders, men han nåede ikke tidligere tiders storhed fra valget i 2010, og der var også fremgang for de EU-venlige partier. Mark Rutte ser ud til – om end med mange forhindringer – at kunne danne en regering, der kan videreføre kursen over for EU og omverdenen.

Men protesten er ikke forsvundet, den er højst dæmmet ind, Den har sat sine tydelige aftryk, og det er måske den mest positive effekt af den nationalkonservative bølge i Holland og i resten af Europa, at protesten og de nye dagsordener har flyttet de etablerede partier og fået dem til at tænke sig om. De negative effekter af en stor indvandring fra Mellemøsten og Nordafrika er i dag til debat i hele Europa, Og der bliver reageret på den. I mange lande er der kommet en langt større opmærksomhed om de demokratiske og kulturelle grundværdier, som Europa er bygget på. Jubeleuropæere og jubelglobalister er ikke længere dem, der tegner dagsordenen. Systemerne og de fasttømrede sandheder har fået en ordentlig rusketur.

Hvis Europa kommer ud af 2017 med en række valg, som alligevel ikke endte i de katastrofer for EU-samarbejdet, som mange havde frygtet, vil det nok løfte humøret i Bruxelles og omegn, men de kan ikke se frem til en tilbagevenden til business as usual. Brexit og resten af protestbølgen har sat sine spor, og det nytter ikke at køre ubekymret videre i det samme elitære projekt, som har fjernet sig mere og mere fra almindelige menneskers hverdag og bekymringer.

Et EU uden legitimitet i befolkningerne er et meget sårbart EU. Det har de seneste års begivenheder vist. Hvis man stiller sig op som kansler Angela Merkel og siger »Vi klarer den« om modtagelsen af hundredtusinder af flygtninge og migranter uden at stikke fingeren i jorden, får det store politiske konsekvenser. Engang imellem skal der en højtråbende provokatør som Geert Wilders til for at åbne vores øjne, men det er jo ikke det samme som at placere ham på en ministertaburet.

Valget i Holland er en sejr ikke bare for det politiske system i landet, men også for Europa. Der er ringet med alarmklokkerne, men fornuften og pragmatismen har fået en chance. Forhåbentlig kan ånden fra Amsterdam brede sig og smitte af på de besværlige forhandlinger om Storbritanniens udmeldelse og på valgene i Frankrig, Tyskland og muligvis også Italien senere på året.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.