Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

... for de ved ikke, hvad de gør

»Men ikke alle synder i denne verden kan eller skal vel tilgives uden videre?«

Illustration af Jesu korsfæstelse: Scanpix
Illustration af Jesu korsfæstelse: Scanpix

Tilgiv dem, sagde Jesus en fredag for et par tusinde år siden. »For de ved ikke, hvad de gør.« Den modige mand havde spist middag med sine tilhængere dagen før. Han var blevet stukket til de romerske myndigheder bagefter, sendt fra kong Herodes til præfekten Pilatus, pint og hånet og til sidst klynget op på sit kors.

Hvad han sagde på det grumme torturinstrument? Evangelierne er ikke fuldstændig enige på det punkt. Noget tyder i hvert fald på, at han ikke sagde så meget. Hvis man stykker det hele sammen og tager revl og krat med, bliver det kun til syv af de såkaldte korsord. Syv sætninger på syv timer er kun én sætning i timen og vidner om et menneske i største nød, om et torturoffer med usigelige smerter, om en dødsdømt med skuldrene revet af led og lungerne tomme for luft.

Alverdens teologer har af samme grund studeret sætningerne med største interesse. Et menneskes sidste ord er nu engang noget særligt. Ordene opsummerer jo et liv.

Jesus’ første af de syv udsagn står vel som hans mest spændende og samtidig mest løfterige. Manden har stadig en rest af overskud, har stadig en klar tanke i hovedet, ejer måske endda lidt tro og håb endnu – og bruger det så på en kærlighedsgerning. Han bruger den allersidste rest af kræfter i kroppen på en bøn til sin noget fjerne fader om en mild modtagelse af de romerske bødler på dommens dag: »Tilgiv dem. For de ved ikke, hvad de gør.«

Nogle iagttagere har mest hæftet sig ved tilgivelsen. Han beder tilsyneladende om nåde for dem, der har gjort ham så ondt. Men ikke alle synder i denne verden kan eller skal vel tilgives uden videre? Selv den døende Jesus kan umuligt have ønsket sine fjenders frelse så inderligt. At dømme andre mennesker og slå en bundlinje i deres regnskab med højere magter tilkommer ikke noget menneske.

Så det vigtigste og mest fascinerende ved Jesus’ første korsord er måske snarere hans begrundelse: At de ikke ved, hvad de gør. For ved nogen af os dét? Kender vi andre mennesker godt nok til sådan en viden? Kender vi alle konsekvenser af hverdagens gerninger – gode såvel som onde?

Nej. Og hvis vi ikke gør det selv, gør andre det nok heller ikke. Hvilket trods alt ligner en formildende omstændighed i sidste ende. Staklen på det kolde kors kan meget vel have brug for sådan en formildende omstændighed. At han lider og skal dø lige om lidt, er slemt nok i sig selv. Men at se bødlerne som »onde« eller »utilgivelige« gør kun det hele meget værre.

Hvad vi kan lære af hans første korsord, handler måske ikke så meget om tilgivelse som sådan. Det kunne i samme grad handle om at se vores bødler og banemænd i det daglige som mennesker. Når andre igen opfører sig grænseoverskridende, når despoter og terrorister endnu en gang gør hele verden usikker – så kunne vi allerførst løfte vores egen hårdhed af os og se andres ugerning som en sag for deres samvittighed alene. De kan muligvis aldrig tilgives i højere forstand. Men de ved ikke nødvendigvis, hvad de gør.

Af hjertet glædelig påske!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.