Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Flygtninge i job

»Uanset hvor man står i udlændingedebatten, så er arbejdsmarkedet en af de væsentligste veje til en bedre integration.«

En af nøglerne i efterårets vigtige økonomiforhandlinger må være at få flere flygtninge i arbejde. Hvis den trepartsaftale, som tidligere på året blev indgået mellem regeringen og parterne på arbejdsmarkedet, ikke hurtigt viser sig at få en virkning, bør regeringen tage nye og ekstraordinære skridt for at for flygtningene i job. Ledigheden er i dag så lav, at det giver god mening at forlange, at en langt større andel af de nyankomne flygtninge får et regulært arbejde – ikke mindst i lyset af, at østeuropæere stadig i stort tal kommer til Danmark for at arbejde i brancher, hvor der ikke kræves særlige kvalifikationer. Det viser, at de ufaglærte jobs er der, og at det ikke umiddelbart bør være en barriere, at man ikke taler dansk fra dag ét.

I dag er kun fem ud af ti indvandrere med ikke-vestlig baggrund i arbejde, mens det er syv-otte ud af ti med dansk baggrund. For nyankomne, der har været i Danmark i tre år eller derunder, er det langt lavere. Hvis ikke beskæftigelsen øges blandt de nytilkomne, vil det betyde en stor ekstraregning for det danske samfund. Hvis det til gengæld lykkes, kan det være med til at frigøre midler til nogle af de skattelettelser, som regeringen planlægger til efteråret, når dens plan frem mod 2025 offentliggøres. En pointe, som nationalbankdirektør Lars Rohde påpegede i forbindelse med bankens seneste kvartalsrapport.

Skal beskæftigelsen i vejret, er det nødvendigt at stille ret kontante krav til den enkelte flygtning. Vejen ud af den lave integrationsydelse er at gøre, hvad man kan for at finde et regulært job og at vise over for arbejdsgivere og dem, der formidler job, at man er parat og går mere op i at finde en levevej væk fra offentlig forsørgelse i det danske samfund end at holde ferie og beklage sig over standarderne, som nogle har gjort.

Det er også nødvendigt, at jobcentre og andre instanser holder op med at gøre flygtninge til klienter og pakke dem ind i sociale velfærdsordninger. Det er ikke at gøre hverken dem selv eller det danske samfund en tjeneste. Endelig er det nødvendigt, at virksomhederne åbner dørene og gør plads til flygtninge enten i ordinære jobs, eller hvis det ikke kan lade sig gøre, på den nye integrationsgrunduddannelse IGU eller i virksomhedspraktik.

Mange er bekymret for tonen i den danske indvandrerdebat og for opsplitningen af samfundet i »dem og os«. Andre er bekymret for parallelsamfund og kultursammenstød. Men uanset hvor man står i udlændingedebatten, så er arbejdsmarkedet en af de væsentligste veje til en bedre integration og en større accept af de nye etniske og kulturelle grupper, der i disse år kommer til Danmark.

Når Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, i weekenden bebudede, at han er parat til at gå med i en regering efter næste valg, er det udtryk for en større ansvarlighed, som kan være med til at bane vejen for flere brede forlig, når det gælder udlændinge og integration. En opbremsning af tilstrømningen og flere flygtninge i arbejde kan blive en vigtig brik, når de økonomiske langtidsplaner skal lægges for Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.