Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Finansministeren bevæger sig på kanten af det ansvarlige

»Finansminister Kristian Jensen (V) mener selv, at hans finanslov, som netop er fremlagt, er ansvarlig.«
»Finansminister Kristian Jensen (V) mener selv, at hans finanslov, som netop er fremlagt, er ansvarlig.«

Finansloven bliver ofte beskrevet som et budget for samfundshusholdningen. Men det er i virkeligheden forkert, for der gælder helt andre regler for, hvordan man styrer en offentlig økonomi og en privat husholdning. Faktisk kan man sige, at det er lige omvendt. Når pengene strømmer ind i husholdningen, er der råd til ny bil, nyt tøj og ferierejser, og i smalle tider må man holde igen og spise havregrød.

Som finansminister skal man tænke lige omvendt. Når krisen kradser, kan man tænde for varmeblæseren og stimulere vækst og beskæftigelse ved for eksempel at sætte offentlige anlægsarbejder i gang. Men når økonomien som nu begynder at buldre derudaf, skal finansministeren holde på pengene og tænde for airconditionen. Ellers sker der en overophedning, som det skete, før krisen satte ind i 2008. Der kommer alvorlig mangel på arbejdskraft, lønningerne stiger, huspriserne stiger, de private optager mere gæld, og til sidst brister boblen.

Finansminister Kristian Jensen (V) mener selv, at hans finanslov, som netop er fremlagt, er ansvarlig. Den har en såkaldt svag kontraktiv finanseffekt på 0,1, hvilket betyder, at den stort set er neutral – hverken varmeblæser eller aircondition. Men det er ikke godt nok. Allerede næste år vil arbejdsmarkedet være næsten støvsuget for ledig arbejdskraft, væksten for hele 2017 kan nå op på 2,5 procent, og virksomheder i bestemte brancher og bestemte egne af landet har allerede svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft. Hvis ikke det igen skal gå galt, må det offentlige sætte sig på en mindre del af kagen.

Det er i et økonomisk opsving, at der er mulighed fordet, og det samtidig er nødvendigt at stramme op og slanke den offentlige sektor i stedet for fortsat at lade den vokse med en halv procent, som regeringen lægger op til. Finansministeren bevæger sig på kanten af det ansvarlige ved at lade den offentlige økonomi blive større, og Danmark risikerer en meget hård økonomisk opbremsning, hvis manglen på arbejdskraft får lønningerne til at stige, konkurrenceevnen til at blive ringere og virksomheder til at flytte eller holde igen med investeringer.

Man må erkende, at det ikke er nemt for regeringen med Dansk Folkeparti som medspiller, men der er ingen vej udenom at rationalisere og effektivisere den offentlige service yderligere, at prioritere skarpere, hvad der er offentlige opgaver og tage fat på de reformer, der kan udvide udbuddet af arbejdskraft yderligere. Svaret fra oppositionen er at aflyse skattelettelserne – man glemmer helt bevidst, at de høje skatter ikke er en del af løsningen, men en del af problemet.

Høj skat på arbejde betyder, at det for mange ikke kan betale sig at arbejde, mens andre afholder sig fra at give den en ekstra skalle. Og høj skat betyder, at det er sværere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Finansloven indeholder mange gode elementer og rigtige prioriteringer – blandt andet flere penge til politi og forsvar og færre til DSB. Men Kristian Jensen må tilbage i maskinrummet og barbere de offentlige budgetter yderligere. Eftertiden er hård ved de finansministre, der ikke forstod at udvise rettidig omhu.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.