Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Fest for folkestyret

»Vi diskuterer, protesterer og kritiserer på livet løs, og medierne kan gløde i nogle uger. Men når beslutningerne er truffet, bliver de accepteret.«

Folkemødet på Bornholm åbner i dag, torsdag. Det er blevet kaldt meget. En lobbyistfest, en fætter-kusine fest for dem, der har magten i Danmark, eller bare dansk politiks svar på Roskildefestivalen. Alle tre betegnelser har sådan set noget på sig, men mest korrekt er det måske, at kalde begivenhederne på den lille ø i Østersøen for en fest for demokratiet. For det er først og fremmest en folkefest, hvor interesserede fra hele landet møder op for at diskutere politik. Efter at det de første år var småt med vælgere og almindelige borgere på Folkemødet, er »folket« de senere år mødt frem i stort tal, og det har heldigvis været med til at fjerne det elitære præg og få begivenhederne i Allinge til at leve op til sit navn.

Efter fem folkemøder er mødet blevet en institution i det demokratiske Danmark. Et sted, hvor man kan møde politikere og meningsdannere i afslappede rammer og sige sin ærlige mening ved de mere end 2.000 events og debatmøder, der finder sted. Partier, organisationer og græsrodsbevægelser gør sig umage med at præsentere det bedste, de har, og skabe debat om alt fra skatteniveauet i Danmark til Grundtvig og homoseksuelles rettigheder i verden.

Ser man det lidt fra oven, er Folkemødet først og fremmest et billede på, hvor pluralistisk det danske folkestyre er, og hvor mange, der er med til at bestemme og påvirke beslutningerne. Magten i Danmark er delt og spredt ud på mange hænder. Det er man ikke i tvivl om, når man slentrer mellem teltene. Det kan ofte betyde, at mere grundlæggende ændringer og reformer i Danmark bliver næsten umulige at gennemføre, når alle skal have et ord at skulle have sagt. Til gengæld sikrer det en stor forankring og en kvalitet i de beslutninger, der bliver truffet. En af de ting, der kendetegner demokratiet i Danmark er den høje grad af tillid, der er både mellem mennesker og til samfundets grundlæggende institutioner. Vi diskuterer, protesterer og kritiserer på livet løs, og medierne kan gløde i nogle uger. Men når beslutningerne er truffet, bliver de accepteret og fulgt af det store flertal.

Når folkemødet er slut på søndag, rejser alle hjem forhåbentligt beriget med nye synspunkter og indtryk. Men der er også grund til at understrege, hvad folkemødet ikke er. Det er ikke et sted, hvor man sammen når frem til fælles løsninger eller i det hele taget korrigerer de standpunkter, man kom med. Nok bliver der lyttet, spurgt og svaret på spørgsmål, men holdninger fastlægges, og beslutninger træffes helt andre steder. Man kan danne sig et billede af positionerne i hele spektret af særinteresser og måske være med til at inspirere en politiker eller en topfigur i en af de indflydelsesrige organisationer.

Men lever man i en illusion om et åbent samtaledemokrati, bliver man skuffet. Folkemødet er beslutningstagernes møde med folket. Hvad de tager med derfra, bestemmer de selv. De er først og fremmest kommet for at overbevise og argumentere, inden de lukker sig inde på kontorerne og lægger slagplanen for, hvad de skal mener og satse på, når sommeren er slut. Og det er faktisk ikke så ringe.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.