Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Fagre nye designerbørn

»Vi leger i forvejen med livets kerne, og vi skal ikke være angst for hvert lille videnskabeligt fremskridt. Men vi skal tænke os om, hver gang...«

Forældre elsker i almindelighed deres børn, sådan som børnene nu engang er. Det hører til sjældenhederne, at et forældrepar efter at have født og opdraget et barn, ønsker sig at kunne lave barnet om med tilbagevirkende kraft. Men hvad nu, hvis man kan ændre barnet med, om man så må sige, forudvirkende kraft? Det er nemlig, hvis man skal trække det mest skræmmende scenario op, perspektivet i den nyskabelse i genteknologien, som Berlingske har omtalt de seneste dage.

Med genværktøjet, kaldet Crispr, er det muligt at fjerne og tilføje gener – og dermed bestemte arveanlæg – i befrugtede æg. Vi er stadig på et tidligt stadium i forskningen. Men fremtidsbilledet er, at man herved vil kunne fjerne defekter eller anlæg for arvelige sygdomme. Hvilket betyder, at de »skadelige« arveanlæg, man muligvis har tilført sit kommende barn, kan elimineres og heller ikke vil blive videreført i slægten. Det lyder som et stort medicinsk fremskridt, men perspektivet er også, at man med tiden muligvis vil kunne skabe egentlige designerbørn. Tanken om racehygiejne er ikke fjern.

Derfor er det også på sin plads, at et flertal i Etisk Råd udtrykker betænkelighed ved denne del af genforskningen. Det er rådets opgave at optræde som varetager af besindighed og eftertanke, og det forekommer i alt fald at være et mere relevant emne for Etisk Råd end at optræde som en ny afgiftskommission til fordel for bøfskat.

Ethvert skridt i retning af, at vi piller ved livets grundelementer og optræder som Vorherre, må imidlertid overvejes nøje. På den anden side er det også svært, for ikke at sige umuligt, at stritte imod denne udvikling. Det ligger nu engang i videnskabens væsen, at hvis noget forekommer inden for det forskningsmæssige mulige, vil det blive undersøgt og udforsket. Af samme grund bør man heller ikke hindre, at danske forskere får mulighed for at medvirke på dette felt. I Danmark er forskningen underlagt demokratisk overvågning, og den foregår i åbenhed. Vi diskuterer videnskabens fremskridt og muligheder, og vi kan sige fra, hvis vi vurderer, at et forskningsmæssigt resultat ikke medfører forbedringer, der overstiger risikoen.

I fremtiden kan en blodprøve afsløre Downs hos fostre

Ethvert videnskabeligt fremskridt rummer en bagside. Det gør Crispr-teknologien også, hvis man tænker i designerbørn og Fagre Nye Verden. Men teknologien muliggør også store lægelige fremskridt, som vi ikke må afskære os fra at anvende, hvis det kan ske betryggende og således, at forældre kan foretage et valg på et velovervejet grundlag. Forældre går, som regel da, ikke rundt med drømme om et særligt designet barn. De ønsker sig et sundt og rask barn med så gode livsbetingelser som muligt. I Danmark bliver der årligt foretaget ca. 15.000 provokerede aborter i forhold til, at 500 aborterer begrundet i risiko for sygdomme. Hundredvis af børn bliver til ved kunstig befrugtning, og vi kan i større og større omfang holde liv i alt for tidligt fødte børn. Vi leger i forvejen med livets kerne, og vi skal ikke være angst for hvert lille videnskabeligt fremskridt. Men vi skal tænke os om, hver gang vi tager det i anvendelse.

Gener giver genvej til folkesundhed

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.