Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Europas socialdemokrater kom for sent til virkeligheden

»Den kamp, vi har været vant til gennem årtier mellem en rød og en blå blok, bliver et opgør om nogle af de grundlæggende værdier og fremskridt.«

Lederen af Hollands socialdemokratiske parti, Lodewijk Assche (tv), afgiver onsdag sin stemme. Foto:  Bart Maat 
Lederen af Hollands socialdemokratiske parti, Lodewijk Assche (tv), afgiver onsdag sin stemme. Foto:  Bart Maat 

Den politiske virkelighed i de europæiske lande er forskellig. Ofte skal man være varsom med at trække paralleller. Men de fællestræk, som viser sig i disse år, og som kommer til udtryk i det hollandske valg, er slående. Det ene er de nationalkonservative protestpartiers fremgang. Det andet er socialdemokratiernes store deroute. I det franske præsidentvalg er der ingen tegn på, at socialisternes kandidat, som tilhører partiets venstrefløj, når videre end til første runde. Benoit Hamon er langt bagud i meningsmålingerne. Når socialisten Francois Hollande takker af som præsident og afleverer nøglerne til Élyséepalæet til sin efterfølger, vil der være meget langt mellem lande i Europa, der regeres af den europæiske bevægelse, som for ikke så mange år siden svingede den ideologiske taktstok over kontinentet.

I Storbritannien er det som i Frankrig venstrefløjen, der har taget over med Jeremy Corbyn, som i dag står i spidsen for et dybt splittet parti. Også i det meste af Sydeuropa er de socialdemokratiske partier kraftigt decimeret, mens SPD i Tyskland efter mange års depression og lav profil har fået nyt håb med den karismatiske kanslerkandidat, Martin Schulz. Danmark er en af de få undtagelser. Det danske socialdemokrati står til at genvinde regeringsmagten og har gennemgået et markant politisk hamskifte i udlændingepolitikken, hvilket har standset vælgerflugten og bragt troværdigheden tilbage i forhold til partiets kernevælgere.

Så hvad var det, der skete? I korthed, så kom Europas socialdemokrater for sent til virkeligheden, for sent til at reagere på de store forandringer, som var på vej. Det gælder både de økonomiske følger af en buldrende globalisering og de udfordringer, som masseindvandringen til Europa har ført med sig. De traditionelle socialdemokratiske vælgere af ansatte blandt andet i industrien og byggeriet har længe været presset både af ny teknologi og robotter og af de voldsomme kultursammenstød og det pres på traditionelle værdier, som flygtninge- og migrantstrømmene har ført med sig,

I den situation har socialdemokratierne haft uendeligt svært ved at finde svar, som ikke bare handlede om mere af det samme, mere globalisering, mere EU, mere multikulturel forståelse, mere indvandring og så et håb om, at den tyske kansler Angela Merkel ville opgive sin sparekurs og de stramme tøjler over for landenes finanspolitik. Det sidste er som bekendt ikke sket, heldigvis. Dermed har banen hos de socialdemokratiske vælgere ligget åben både for venstrefløjens urealistiske drømme om vidt åbne offentlige kasser og for en flugt til de nationalkonservatives tilbud om en helt anden kurs.

Når socialdemokraterne ufrivilligt melder sig ud af kampen om magten i Europa, reduceres den til et opgør mellem en borgerlig midte af liberale og konservative og de stærke nationalkonservative kræfter, som har fremgang i en række europæiske lande. Hvor den kamp ender, og om der kan regeres på tværs af de nye politiske skel, vil de næste måneder formentlig give svar på i Holland og Frankrig. Risikoen er, at den kamp, vi har været vant til gennem årtier mellem en rød og en blå blok, bliver et opgør om nogle af de grundlæggende værdier og fremskridt: Frihandel, åbne grænser, EU-samarbejde og almindelige frihedsrettigheder. Det kan vise sig at være et risikabelt bytte.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.