Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Europa må redde sin kultur og sit demokrati

Polens præsident, Andrzej Duda, ved en pressekonference efter, at EU-Kommissionen annoncerede sin beslutning om at starte en såkaldt artikel 7-procedure.
Polens præsident, Andrzej Duda, ved en pressekonference efter, at EU-Kommissionen annoncerede sin beslutning om at starte en såkaldt artikel 7-procedure.

Kort før jul besluttede EU-Kommissionen at indlede en såkaldt artikel 7-procedure mod Polen, der kan udløse sanktioner mod landet og i yderste konsekvens fratage Polen stemmeretten i EU.

Beslutningen om at tage det tunge våben i brug er desværre nødvendig og rigtig. Polen er ved at forandre sig fra et forbilledligt demokrati i retning mod et autokrati, hvor statsmagten er ved at fjerne domstolenes uafhængighed. Netop domstolenes uafhængighed er en grundpille i en retsstat og vedtagelsen af en række love, som lægger de polske domstole under politisk kontrol, blev den væsentligste årsag til EU-Kommissionens beslutning.

Den polske regering er tydeligvis ikke længere indstillet på at respektere de vilkår, kaldet Københavnskriterierne, som landet forpligtede sig til at overholde, da Polen og en række andre østeuropæiske lande blev optaget i EU i 2004. Københavnskriterierne forlanger blandt andet, at medlemslandene har institutioner, der sikrer demokratisk styre, sikrer menneskerettigheder, beskytter minoriteter og baserer sig på retsstatens principper.

Netop disse principper er en væsentlig forklaring på Europas succes, som får mennesker fra hele kloden til at søge en fremtid i sikkerhed og med muligheder for uddannelse og velfærd på et niveau, man ikke finder mange andre steder. Hvis Polen ikke længere føler sig forpligtet af dette grundlag, må landet på den ene eller den anden måde finde sig en fremtid uden for EU, måske i selskab med Putins Rusland. EU kan ikke overleve, hvis medlemslandene ikke længere skal forpligtes af de aftaler, de indgår.

Derfor er det helt ved siden af skiven, når Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, i en klumme på det netbaserede politiske medie, Altinget, anbefaler, at Danmark allierer sig med de såkaldte Visegrad-lande, som udover Polen tæller Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet. Espersen ser Visegrad-landene samt den nyvalgte regering i Østrig som forsvarere for det kristne Europa, hvorimod Tyskland, Sverige og Frankrig i Espersens øjne nærmest er det modsatte. Det er en afgørende dansk interesse, at EU forbliver en solid alliance af demokratiske lande, hvor spilleregler er noget, man efterlever.

Det, der i disse år for alvor truer sammenholdet i EU og er en væsentlig årsag til udviklingen i Visegrad-landene, er EUs stadig alt for porøse ydre grænser. Søren Espersen har ret i, at netop Visegrad-landene og ikke mindst Ungarn har vist stærk vilje til at forsvare deres grænser mod illegal indvandring, mens Tyskland og Sverige nøjedes med at vride hænder, da de ydre grænser brød ned i 2015.

Danmark støtter også Visegrad-landenes og EU-præsident Donald Tusks afvisning af den obligatoriske kvotefordeling af anerkendte flygtninge fra Italien og Grækenland. Forslaget er håbløst. Men nøglen til at holde sammen på Europa og til at undgå, at europæisk kultur i et eller andet omfang bryder sammen under trykket af migranter, skal findes ved de ydre grænser. Løsningen er ikke at nedbryde demokratiske institutioner og skyde huller i EUs fundament.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.