Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Et reformstop svigter både samfundet og de ledige

»Det kan godt være, at de næste frugter hænger lidt højere oppe i træet. Men det betyder ikke, at man bare skal lade dem hænge.«

Det er en trist, uambitiøs og politisk helt forkert konklusion, som økonomiprofessor og tidligere formand for dagpengekommissionen Nina Smith er nået frem til.
Det er en trist, uambitiøs og politisk helt forkert konklusion, som økonomiprofessor og tidligere formand for dagpengekommissionen Nina Smith er nået frem til.

Det er en trist, uambitiøs og politisk helt forkert konklusion, som økonomiprofessor og tidligere formand for dagpengekommissionen Nina Smith er nået frem til. Der er stort set ikke mere at hente ved at gennemføre reformer af velfærden og arbejdsmarkedet i Danmark, siger hun. De lavthængende frugter er plukket, og arbejdsudbuddet kan ikke længere udvides ad den vej. Skal den samlede arbejdsstyrke udvides, må man satse på, at de, der allerede er i arbejde, arbejder mere, mener professoren.

Måske giver det mening set fra skrivebordet bag de tunge regneark på Aarhus Universitet, men når man tager i betragtning, at 700.000-800.000 danskere i den arbejdsdygtige alder i dag er på overførselsindkomster, at danske virksomheder importerer arbejdskraft i tusindvis fra Østeuropa til almindelige ufaglærte job, mens danske kontanthjælpsmodtagere ikke kommer i arbejde, når man ved, at levealderen stiger år for år, og at integrationen af indvandrere på det danske arbejdsmarked er elendig, ja, så er det et fattigt budskab, Nina Smith leverer. Både for samfundet og for den enkelte, som står uden for fællesskabet på arbejdsmarkedet.

At det efter mange års møjsommeligt reformarbejde nu tegner til, at der kan skabes ligevægt og holdbarhed i dansk økonomi i 2025 betyder ikke, at reformprocessen skal standse. For hver ledig og for hver modtager af den ene eller den anden overførselsindkomst, der kommer i job og betaler skat til samfundet, er der flere penge at bruge på alt det, vi gerne vil.

Til at forbedre den offentlige service, til at sætte skatten ned og til at skabe betingelser for dansk erhvervsliv, der betyder, at danske virksomheder bedre kan konkurrere med udlandet.

Reformer, der får flere af de mange, som i dag står uden for arbejdsmarkedet, i job, handler ikke alene om at gøre den offentlige økonomi holdbar på en eller anden skæringsdag. Det handler om, hvilket samfund vi ønsker os. Ønsker vi et samfund, hvor en tredjedel i den arbejdsduelige alder passivt får en check tilsendt fra det offentlige? Eller skal vi forsøge reform for reform, skridt for skridt, at få flere med?

Det sidste må være målet, og det kan godt være, at de næste frugter hænger lidt højere oppe i træet. Men det betyder ikke, at man bare skal lade dem hænge.

At venstrefløjen, Dansk Folkeparti og flere af landets topøkonomer tilsyneladende er ved at finde sammen i en hellig alliance om at bevare status quo, er til skade for Danmark. Hvis vi stiller os tilfreds med en økonomisk vækst, som er langt lavere end den, vi har været vant til, og forlader det reformspor, som har kendetegnet dansk politik, siden Poul Nyrup Rasmussen (S) var statsminister, så forsømmer vi at fremtidssikre det danske samfund og skaffe det råderum, som skal til for at kunne tage de næste tigerspring i den globale konkurrence.

I stedet for reformer peger flere økonomer på, at man hellere bør satse på at forbedre produktiviteten i det offentlige ved hjælp af ny teknologi, privatisering, konkurrence og andet. Det giver masser af god mening, og læser man regeringsgrundlaget er der håb om, at den nye minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), kan bane vejen for de åbenbare gevinster, der er at hente. Men det er da ikke et enten-eller.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.