Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Et forsvar med mening

Det er skudt helt ved siden af, hvis man vil bruge trecifrede millionbeløb på at sende en halv ungdomsårgang gennem en slags bevæbnet højskoleophold.

Dansk forsvarspolitik befinder sig i en ganske usædvanlig situation. I løbet af de kommende måneder skal regering og Folketing drøfte et nyt forsvarsforlig, og for første gang i ganske mange år skal der forhandles et forlig, som vil forøge forsvarsbudgettet.

Siden Murens fald i 1989 har det ellers - med en enkelt, kortvarig undtagelse - været normen, at forsvaret blev beskåret. Men truslen mod NATOs østlige grænser, åbningen af Arktis og terrortruslen fra især Mellemøsten har sammen med det økonomiske opsving fået et flertal på Christiansborg til at indse, at forsvaret skal have større styrke og robusthed end det tilbageværende militær har i dag. Som det sidste Østersøland vil også Danmark nu bruge flere midler på et forsvar, som skal være i stand til at kæmpe mod en »ligeværdig (læs: russisk) modstander« og som sammen med andre NATO-lande kan bidrage til at afskrække Rusland fra at intimidere eller angribe NATO´s østlige medlemslande.

Nu er tiden derfor inde til at genopbygge dansk forsvar med blandt andet en moderne, højmobil brigade, som kan operere - og overleve - på egen hånd. Desuden skal Søværnets fregatter udrustes med de typer missilforsvar, som de blev bygget til, ligesom Flyvevåbnet får kapable kampfly.

På baggrund af den ganske alvorlige situation, med stigende spænding i Østersøregionen, er det derfor ærgerligt, at der er gået symbolpolitik i debatten. Både Dansk Folkeparti og det konservative regeringsparti insisterer således på en kraftig forøgelse af værnepligten i Danmark. Men ingen af de to partier har givet detaljeret svar på, hvad en stor værnepligt egentlig skal bruges til. Skal Danmark genopbygge et mobiliseringsforsvar, med tilhørende oplagring af hundedyrt materiel og kostbare genindkaldelser af store militærstyrker? Og hvad skal disse mobiliseringsenheder så bruges til? Bortset fra Dansk Folkeparti tror ingen på, at der er behov for at forsvare Danmark mod en russisk invasion ved Køge Bugt. Selv hvis det lovgivningsmæssigt var muligt, ville ingen drømme om at indsætte andet en professionelle enheder med højteknologisk materiel i en potentiel konflikt med Rusland eller mod en terrorbevægelse i Syrien eller Mali. Der er heller ikke meget perspektiv i eksempelvis at indsætte værnepligtige som erstatning for fastansatte soldater på dansk grund. Den endnu ikke offentliggjorte konsulentrapport om besparelser i forsvaret opgør den mulige økonomiske gevinst ved at bruge værnepligtige i stedet for fastansatte eksempelvis til bevogtning til højst 20 millioner kr. årligt.

Værnepligt fungerer i dag som et vigtigt, men dyrt, instrument til at rekruttere til forsvaret, som i kommende år skal konkurrere hårdt for at tiltrække kvalificerede nye soldater. Værnepligten er en påmindelse om, at frihed og suverænitet kræver noget af borgerne. Men det er skudt helt ved siden af, hvis man vil bruge trecifrede millionbeløb på at sende en halv ungdomsårgang gennem en slags bevæbnet højskoleophold, som ikke resulterer i mere end en god oplevelse. Værnepligt skal - ligesom forsvaret generelt - give mening.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.