Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

En sund gulerod i stedet for efterløn

Der er en økonomisk gevinst i sigte, hvis man dropper efterlønnen.
Der er en økonomisk gevinst i sigte, hvis man dropper efterlønnen.

I lyset af, at regeringen desværre måtte opgive at finde flertal for at hæve pensionsalderen, er pensionsaftalen mellem VLAK og Dansk Folkeparti om frivillig udbetaling af efterlønsbidrag et plaster på såret. Aftalen er en fiks kombination af et sundt samfundsøkonomisk og privatøkonomisk incitament. Ifølge aftalen kan alle danskere, der sparer op til efterløn, i 2018 vælge helt at opgive efterlønnen og få deres efterlønsbidrag på op til 105.000 kr. udbetalt skattefrit.

Et godt tilbud til alle erhvervsaktive midaldrende og ældre, som er glade for deres arbejde og ikke har brug for eller lyst til at gå på efterløn. Og samtidig en gevinst for samfundet, der sparer millioner af kroner på at udbetale efterløn til friske ældre. Finansminister Kristian Jensen (V) regner med, at omkring 50.000 ud af de 450.000 danskere, som er med i efterlønsordningen, vil takke ja til tilbuddet og melde sig ud af den frivilligt.

Aftalen om efterløn bliver straks kritiseret af eksperter og fagforeningsfolk, som frygter konsekvenserne af, at efterlønsopsparere selv får lov til at træffe beslutning, om de vil fraskrive sig retten til efterløn og seniorjob. En økonomiprofessor advarer i Jyllands-Posten om, at det er svært at gennemskue for den enkelte, om det overhovedet er en god idé, og en forbruger-økonom pointerer, at stort set alle over 50 år vil tabe penge på at opgive efterlønnen. Danske A-Kasser slår fast, at trygheden ved efterløn og seniorjob er mere værd end den sum penge, som danskerne bliver tilbud for at opgive ordningerne.

Lad dog danskerne bestemme selv! Voksne mennesker er sagtens i stand til at vurdere effekten af at få over 105.000 kr. i hånden som betaling for at opgive efterløn og pensionsalder. Selvfølgelig mister efterlønsopsparere offentlige overførsler på at fraskrive sig ordningen. Danske A-Kasser har regnet ud, at en person, der har ret til fuld efterløn, får en gevinst på over 420.000 kr. ved at holde fast i ordningen og tage de tre år på efterløn.

Men typisk for en organisation, der mest er optaget af, hvor mange penge man kan trække ud af det offentlige, har Danske A-Kasser ikke beregnet gevinsten ved at blive i jobbet i de tre år. Selv for folk i lavtlønsjob vil fordelen være større end de 420.000 kr. Hertil kommer værdien af arbejdsglæden.

Masser af danskere har oprindelig valgt at indbetale til ordningen mere eller mindre automatisk »for en sikkerheds skyld«. De har nu frem til første halvår af 2018 til at overveje, om de i det hele taget har brug for efterløn. Mange af dem er glade for deres job og ønsker at beholde det og de gode kolleger – for ikke at tale om lønnen, der er højere end efterlønnen.

Økonomer og andre eksperter nedvurderer danskernes evne til selvstændigt at overskue den nærmeste fremtid. De ser borgerne som sociale klienter, der først og fremmest fokuserer på, hvad der kan hentes i de offentlige kasser og søger trygheden i ordninger med skatteyderfinansierede overførselsindkomster. Lykken er ikke offentlig forsørgelse, og nu får danskerne heldigvis mulighed for selv at bestemme. Og de, der føler, at de er ved at være nedslidte, kan stadigvæk vælge efterløn og seniorjob.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.