Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

En robust grundlov

Det danske demokrati har det godt. Selv om nogen tydeligvis vil det til livs, så er forsvaret i befolkningen og opbakningen til de demokratiske frihedsrettigheder overvældende. Det er værd at slå fast på denne Grundlovens 167 års fødselsdag. Trods sin alder udstråler Grundloven selvsikkerhed og robusthed.

Takket være de digitale medier har gennemsigtigheden og adgangen til oplysninger og indsigt i forvaltning og beslutningsgange aldrig været større. Og aldrig har vi været tættere på vores folkevalgte, som gennem medierne – ikke mindst de sociale – ytrer sig og bliver modsagt på alle tider af døgnet. Bliver debatten engang imellem afsporet? Og bliver tonen indimellem hård og hadsk? Ja, og det skal vi forsøge at bekæmpe med gode manerer og større respekt for hinanden. Men grundlæggende bliver vi klogere og mere reflekterede af at lytte til argumenter – også de vanvittige.

Hvis der er en tendens, som har været dominerende for folkestyret i den digitale tidsalder, så er det, at alt – eller næsten alt – er flyttet ud i det offentlige rum. Magten er blevet nemmere at kontrollere. Skal virksomheder og lobbyorganisationer påvirke lovgivningen, sker det i dag i langt højere grad gennem påvirkning af holdninger i den offentlige debat. Det er vælgerne, som i højere grad end penge og organisatorisk slagkraft er i stand til at påvirke politikerne, og det er selve grundideen i demokratiet. Interessekonflikter slippes ud i det åbne og gemmes i mindre omfang væk i korridorer og lukkede forhandlingsrum. Og det er sundt.

Men der er også demokratiske krisetegn, som det er værd at advare imod på fødselsdagen. Det ene er, at der åbenlyst eksisterer parallelsamfund i Danmark, hvor demokratiet er noget, man ønsker at bekæmpe, og hvor man ikke bryder sig om vores frihed, ligestilling og ytringsfrihed, men i stedet ønsker at erstatte Grundloven med religiøse skrifter. Når Danmark er det land i Europa efter Belgien, hvor IS rekrutterer flest støtter, er det uden for enhver diskussion, at der ligger en meget stor opgave i kontinuerligt at argumentere for de demokratiske frihedsrettigheder. Selv om fristelsen kan være stor til med lov og forbud i hånden at lukke munden på antidemokratiske hadprædikanter og andre, så er det vigtigt, at hensynet til ytringsfriheden står højest. Og at politikerne har is i maven og finder den rette balance. Sådan som det lykkedes for Folketingets flertal i denne uge, da et bredt flertal indgik en aftale på området.

Den anden advarselslampe, som blinker i demokratiets kommandorum, handler om det parlamentariske, hvor der i Folketinget har vist sig en uheldig tendens til, at partier ikke ønsker at være en del af magten og tage ansvaret for regeringsførelsen. Under den forrige regering trådte SF ud, Dansk Folkeparti og Konservative vurderede, at de ville få mere ud af at stå uden for Lars Løkke Rasmussens smalle Venstreregering. Ved det seneste valg gik de partier, som var villige til at påtage sig regeringsansvaret, markant tilbage. Det er ikke holdbart i længden, at det for de fleste partier er mere attraktivt at stå frit og kunne profilere sig, end at være en del af den udøvende magt. Det er desværre med til at gøre demokratiet mindre robust.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.