Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En plan for EU

Siden Brexit har britisk politik udviklet sig til en farce, der er Monty Python værdig. Og i de øvrige EU-lande har EUs forkæmpere ikke uden en vis skadefryd fulgt med i løjerne.

Det har heddet sig, at briterne selv er blevet overrasket over nej’et. At de nok har fortrudt. At de snart omgør resultatet ved en ny folkeafstemning. At det bliver værst for dem selv. Og fremfor alt: At de slet ikke synes at have nogen plan for fremtiden.
Det har heddet sig, at briterne selv er blevet overrasket over nej’et. At de nok har fortrudt. At de snart omgør resultatet ved en ny folkeafstemning. At det bliver værst for dem selv. Og fremfor alt: At de slet ikke synes at have nogen plan for fremtiden.

Det har heddet sig, at briterne selv er blevet overrasket over nej’et. At de nok har fortrudt. At de snart omgør resultatet ved en ny folkeafstemning. At det bliver værst for dem selv. Og fremfor alt: At de slet ikke synes at have nogen plan for fremtiden.

Men så rigtigt dette er, kunne man med god ret – og måske større relevans – rette de samme anklager mod EU. For hvad er egentlig EUs plan for fremtiden? Det er forhåbentlig ikke at fortsætte, som om intet var hændt. I april næste år er der præsidentvalg i Frankrig, og Front Nationals forkvinde, Marine Le Pen, er ifølge meningsmålingerne den mest populære kandidat. Det er ingen given sag, at hun vinder: Mange kan meget vel tænkes at stemme på Le Pens modkandidat i anden valgrunde uanset, hvem han bliver – alene af skræk for at få en præsident fra Front National. Men hvis Le Pen vinder, har hun lovet en folkeafstemning om EU. Så ryger Frankrig måske ud. I en nylig undersøgelse fra den amerikanske tænketank Pew Research Center var der flere franskmænd end briter, som var skeptiske over for EU.

Et Frexit vil imidlertid ikke bare være et nyt Brexit. Med det amerikanske magasin Foreign Policys ord markerer Brexit slutningen på en æra. Mens Frexit vil være slutningen på EU.

Det er derfor på høje tid, at EUs stats- og regeringschefer sætter sig sammen og udarbejder et oplæg til kommissionen for en reform af EU, der kan gøre unionen mere populær hos dens borgere. Denne opgave er for vigtig at overlade til EU-Kommissionen, der ikke synes at have fattet situationens alvor. Ellers ville den næppe have valgt det første topmøde efter Brexit til at fremsætte et udspil om en fælles EU-hær, hvilket er omtrent lige så efterspurgt af landenes befolkninger, som en kniv er til suppen. Som NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg venligt gjorde opmærksom på efterfølgende, er der ingen grund til, at EU tager opgaver på sig, som allerede løses af NATO.

Specielt ikke, kunne man tilføje, når der er så meget andet at tage fat på. Det er således helt afgørende, at stats- og regeringscheferne i fællesskab finder svar på de udfordringer, der optager befolkningerne. Tilstrømningen af migranter fra Nordafrika skal bremses. Ellers er det kun et spørgsmål om tid, før Østrig lukker Brennerpasset, og Italien bryder sammen. Der skal indføres et optjeningsprincip, så vandrende arbejdstagere ikke får ret til velfærdsydelser efter få uger. Euro-samarbejdet trænger til et eftersyn. Målsætningen om lav inflation og orden i de offentlige budgetter må og skal fastholdes. Men der bør ses på mekanismerne, så de gældstyngede sydeuropæiske lande, som bruger alt for mange penge, kommer igennem med spareprogrammer, men uden at det gør EU endnu mere upopulær.

Disse udfordringer har det til fælles, at de er grænseoverskridende og ikke kan løses effektivt af den enkelte nationalstat. Just derfor tjener løsningen af dem til at vise befolkningerne, at man bliver stærkere af at løfte i flok.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.