Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

En klar besked til Rusland

»Tænk, at den russiske udenrigsminister vil have både sine egne og Vestens borgere til at se bort fra de truende anflyvninger og – uvarslede – store militære øvelser, som Rusland foretager.«

Soldater springer ud med faldskærm i det centrale Polen under den storstilede NATO-øvelse for nylig.
Soldater springer ud med faldskærm i det centrale Polen under den storstilede NATO-øvelse for nylig.

I disse dage deltager over 30.000 soldater fra en række NATO-lande sammen med partnerlande i en øvelse, der beskrives som den største siden Den Kolde Krig. Størrelsen gør i sig selv øvelsen interessant, fordi den alene ved sit omfang sender en klar besked til det Rusland, der har brugt de sidste to år på at annektere Krim og føre krig i det østlige Ukraine.

Men øvelsen adskiller sig også på andre måder fra de øvelser, som NATO har gennemført de senere år. De øvelser, der aflyste Den Kolde Krigs aktiviteter, har haft til formål at øve stabilisering og fredsskabelse i scenarier, hvor NATO skulle adskille stridende småstater og befolkningsgrupper.

Den aktuelle øvelse, der udspiller sig i Polen, Østersøen og i de baltiske lande, handler om konventionel krig mod en ligeværdig modstander, som det hedder i militær jargon. Den handler om Rusland og om at vise NATOs vilje til at forsvare NATOs nervøse medlemmer mod øst med alle midler.

Øvelsen har også nogle deltagere, man ikke tidligere har set side om side med NATO-styrker i denne sammenhæng. Sverige og Finland er med og lægger territorium til dele af øvelsen. For kun få uger siden vedtog den svenske rigsdag med overvældende flertal, at Sverige kan åbne sine grænser for NATO-soldater i forbindelse med øvelser eller i krig. Bevægelsen mod et nærmere samarbejde med NATO er ikke til at tage fejl af. Heller ikke i Moskva.

Noget har dog ikke ændret sig trods det kvarte århundrede, der er forløbet siden Den Kolde Krig. I Moskva er det altid nogle andre, in casu Vesten, der er skyldig i »provokationer«. Tænk, at et intelligent menneske som den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, er i stand til at se bort fra de russiske invasioner i Georgien i 2008, på Krim i 2014 og siden da også i det østlige Ukraine. Tænk, at den russiske udenrigsminister vil have både sine egne og Vestens borgere til at se bort fra de truende anflyvninger og – uvarslede – store militære øvelser, som Rusland foretager. I parentes bemærket er den aktuelle NATO-øvelse behørigt annonceret på forhånd over for den europæiske organisation for sikkerhed og samarbejde, OSCE.

Ligesom under Den Kolde Krig mener Rusland, at landet kan diktere, hvilke alliancer og fællesskaber dets nabolande må deltage i. Den russiske udenrigsminister lyder som sine forgængere for 50 år siden, når han truer Sverige og andre lande, der måtte overveje NATO-medlemsskab, med militære konsekvenser. Lavrov må have overset, at den tid er forbi, hvor en større stat kunne true mindre naboer til at makke ret. Rusland har ingen særlige rettigheder hverken i sin »forhave« eller »baghave«.

Desværre deltager Danmark ikke i større omfang i den aktuelle øvelse. Men man må forvente, at Danmark bidrager med alt, hvad det skrumpende forsvar formår, når der skal stilles soldater til den roterende NATO-tilstedeværelse i øst. Det skulle bare mangle.

Rettelse

I Berlingskes leder onsdag 15. juni hed det, at Danmark ikke deltager i større omfang i den aktuelle NATO-øvelse, som er foregået i Polen. Men Danmark har sendt 1.400 soldater på en øvelse i Litauen. Dansk forsvar er således repræsenteret i en anden del af øvelsesaktiviteterne i Østeuropa. Berlingske beklager misforståelsen. Redaktionen

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.