Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

En historisk sejr

Clinton og Trump har én ting til fælles. Deres forretninger. Hvis man kommer på tværs af den, eller stiller kritiske spørgsmål ved de to personers forretningsmetoder, så får man ballade. Ingen af dem vil løfte sløret for, hvad der foregår bag kulisserne i deres respektive virksomheder.

Der blev skrevet historie i går i USA, da Hillary Clinton som den første kvinde fra et større politisk parti vandt kandidaturet. Det er en erfaren person, der nu er Det Demokratiske Partis kandidat og skal kæmpe om præsidentposten mod republikanernes kandidat, Donald Trump. Men hun er også stærk omstridt i den amerikanske befolkning.

Det paradoksale er, at både Trump og Clinton er nogle af de mest upopulære kandidater, hvis man spørger vælgerne. Amerikanerne stoler ikke på nogen af dem. Alligevel er det lykkedes dem at vinde deres respektive partiers valg og de står nu over for den endelige valgkamp, hvor de skal vinde amerikanernes tillid.

Trump er en utraditionel kandidat. Helt uden politisk erfaring. En mand, der skyder fra hoften mod alt og alle. En mand som i forgårs fik det meste af den republikanske ledelse på nakken, fordi han bruger racistiske ord, når han går efter minoritetsgrupper i USA. Trump har taget hele Det Republikanske Parti som gidsel for en sjælden set sag, der dybest set handler om en eneste ting – at fremme Trumps personlige interesser. Sådan ser mange republikanere på det.

Hillary Clinton opfattes ikke anderledes. Hun er kompetent. Hun er højt begavet og har siddet på nogle af USAs vigtigste politiske poster som senator og udenrigsminister ud over, at hun har været USAs førstedame, da hendes mand Bill Clinton var præsident. Men mange amerikanere stoler ikke på Clinton-familien, som mange mener drives af deres egne særinteresser i Clinton Foundation.

Målet er magt og penge, og det er hos Clinton-familien omgivet af hemmelighedskræmmeri om hvem, der egentligt har doneret penge til deres fond. Også mens Hillary Clinton var udenrigsminister. For var der ikke noget med, at Hillary Clinton i sin tid som udenrigsminister kom en stor udenlandsk bank til undsætning, da den havde alvorlige problemer i USA, hvorefter hendes mand scorede et par foredrag efterfølgende - foredrag der blev honoreret med et seks-cifret beløb? Og hvad er det med saudiarabiske penge og fonden? Alle disse spørgsmål stiller amerikanerne sig, fordi de grundlæggende ikke har tillid til hende.

Det er hendes opgave at lægge alt frem. Også hvad de personligt har modtaget af penge for at holde »foredrag« i forskellige sammenhænge.

Clinton og Trump har én ting til fælles. Deres forretninger. Hvis man kommer på tværs af den, eller stiller kritiske spørgsmål ved de to personers forretningsmetoder, så får man ballade. Ingen af dem vil løfte sløret for, hvad der foregår bag kulisserne i deres respektive virksomheder. Det er selvfølgelig et problem, når man vil være præsident for hele USA. Vælgerne har krav på at få at vide, hvad der sker også på det område.

Når det er sagt, så er Hillary Clinton den mest stabile og erfarne politiker. Trump aner ikke, hvad der kræves for at blive præsident. Det ved Clinton. Og ingen tvivl om, at på det område er hun den person, der er mest klar til verdens mest betydningsfulde job.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.